Norconsult overtager KHS ArkitekterFra venstre: Mads H. Lund, Thomas Bolding Rasmussen, Jess Kofoed Sørensen, Jacob Ilsøe, Lotte Larsen, Hans Henrik Linde, Morten Rønne Nielsen og Egil Gossé.

Norconsult overtager KHS Arkitekter

Som et led i at imødekomme en stigende efterspørgsel på helhedsorienterede ydelser overtager Norconsult KHS Arkitekter

Norconsult har hele tiden et stort fokus på at udvikle organisationen, så der fortsat kan leveres stærke ydelser til kunderne. Med opkøbet af KHS Arkitekter har man med en tegnestue, som gennem 50 år har udviklet sig til en markant virksomhed i branchen, fået endnu et stærkt kort på hånden.

- Med opkøbet af KHS Arkitekter får Norconsult ca. 20 nye medarbejdere. Sammen med KHS Arkitekter vil vi kunne levere en endnu stærkere og større bredde af helhedsorienterede ydelser. Især på områderne inden for bygherrerådgivning og almene boliger i såvel nybyggeri som renovering, og fra helhedsplaner til udvikling af nye boligprojekter ser vi en styrkelse af vores fælles kompetencer, som vi ser frem til i fællesskab at videreudvikle, lyder det fra Norconsult, som ikke ønsker, at opkøbet skal ses som udtryk for, at virksomheden ønsker at gå egne veje:

- Vi er helt opmærksomme på, at et godt samarbejde på tværs i rådgiverbranchen er kernen til vellykkede projekter. Derfor er det stadig meget vigtigt for os at styrke det gode samarbejde på tværs i rådgiverbranchen - et samarbejde, der er opbygget gennem en lang årrække, understreger administrerende direktør, Thomas Bolding Rasmussen.

Naturligt skridt i udviklingen
Med opkøbet af KHS Arkitekter har Norconsult nu ca. 220 rådgivere inden for byggeri i Danmark.

De to virksomheder har et godt og veludviklet samarbejde gennem mange fælles projekter bl.a. renoveringen af 300 boliger i Brøndby samt andre boligrenoveringer for boligselskabet Lejerbo. På baggrund af Norconsults forretningsmæssige koncept ser Jess Sørensen, der er direktør i KHS Arkitekter, store udviklingsmuligheder i at blive en del af Norconsult koncernen:

- For os er det et naturligt skridt i vores fortsatte udvikling at blive en del af en større virksomhed. Vi vil i fremtiden være i stand til at kunne levere bredere og endnu bedre ydelse til vores kunder i en branche, hvor tendensen går i mod 'one point of contact', siger han og tilføjer:

- For vores medarbejdere vil det at være en del af Norconsult betyde, at de nu i endnu højere grad får mulighed for at arbejde med store spændende projekter på en arbejdsplads i rivende udvikling. Det har været afgørende for os i valget af Norconsult, at de har samme kultur og værdier som KHS, hvor seriøs rådgivning og ordholdenhed er nøgleord.

Jess Sørensen vil fortsætte som direktør i KHS, og partnergruppen vil stadig være en central del af virksomheden.

-kj

4/9 2019
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR