Nordeas bæredygtige bankby

Nordeas bæredygtige bankby

Koncernens nye hovedsæde i Ørestad er organiseret som en mindre by og fremstår som et bæredygtigt forbillede

Nordeas nye domicil er mod syd og vest karakteriseret ved et raffineret, skrånende parklandskab, der åbner sig mod Grønjordskollegiet og Amager Fælled på den anden side af metrobanen - og mod nord ved en åben stueetage og teglstensfacader på de nederste etager. Facader, der er trukket ind i bygningen og opløser klimaskærmens begrænsninger.

Byggeriet er organiseret som en mindre by. Der er steder, der er stille og fokuserede, og der er pladser og gader fulde af liv og aktivitet.

Barren er sat højt for det nye byggeri, både hvad angår arkitektur og bæredygtighed, og kun med et gennemført fokus på de bæredygtige aspekter under hele byggeprocessen kan det nye hovedsæde opnå den højeste LEED Platinium-certificering.

Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 3.

-kj

16/5 2017