left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Næsten 60 millioner til voldgift om Niels Bohr Bygning

Næsten 60 millioner til voldgift om Niels Bohr Bygning

Stor advokatregning truer i forbindelse med voldgiftssager om Niels Bohr Bygningen

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Transportminister Benny Engelbrecht oplyser i et svar til Folketingets Finansudvalg, at der er afsat næsten 60 millioner kroner til eksterne advokatudgifter i forbindelse med sagerne om blandt andet byggesjusk på Niels Bohr Bygningen.

Det er Troels Lund Poulsen fra Venstre, der ønsker at vide, hvor store advokatudgifter, der forventes i forbindelse med voldgiftssagerne om Niels Bohr-bygningen, og om disse udgifter er en del af regeringens loft for ekstern konsulentbistand på tre milliarder kroner.

Ifølge ministeren er der på nuværende tidspunkt fire voldgiftssager. Tre voldgiftssager ved Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg, som Bygningsstyrelsen har anlagt mod forskellige entreprenører på projektet samt én intern statslig voldgift, som Københavns Universitet har anlagt imod Bygningsstyrelsen.

Usikkert tidsperspektiv
- Ingen af sagerne er afsluttet endnu, og det er usikkert, hvor længe behandlingen af sagerne vil tage. Det er derfor ikke muligt at angive de forventede advokatudgifter. Det kan dog oplyses, at der i projektet er afsat et budget på 58,3 millioner kroner til brug af ekstern advokatbistand, oplyser Benny Engelbrecht.

Budgettet dækker dog også andre sager på projektet, hvor Kammeradvokaten bistår, og hvor man ikke nødvendigvis ender i en egentlig voldgiftssag.

- Det oplyste beløb drejer sig alene om Kammeradvokatens bistand til Bygningsstyrelsen og omfatter således ikke advokatudgifter hos Københavns Universitet og entreprenører involveret i de pågældende voldgiftssager, påpeger transportministeren.

Uundgåelige advokatudgifter
Hvad angår konsulentudgifter er ifølge ministeren det regeringens ambition at reducere udgifterne til eksterne konsulenter i den offentlige sektor med tre milliarder kroner årligt i 2025:

- Ambitionen er særligt målrettet brugen af managementkonsulenter, men også udgifter til ekstern juridisk bistand, herunder udgifter til Kammeradvokaten, er omfattet af de aftalte konsulentbesparelser i staten og indgår i opgørelserne af statens konsulentforbrug. Der er dog ikke forudsat besparelser på advokatforbruget til de konkrete voldgiftssager, da Transportministeriet anser ekstern advokatbistand hertil som uomgængeligt, slutter Benny Engelbrecht

Læs mere om Byggeri

9/9 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.