Nu kommer regningen: Byggeriet går hastigt tilbageIfølge den nye analyse vil der blive igangsat bygge- og anlægsprojekter for 104 mia. kr. i 2022. Det svarer til en stigning på 1 % i forhold til 2021.

Nu kommer regningen: Byggeriet går hastigt tilbage

Byggeriet har overgået alle forventninger i årets første halvår. Men situationen ser ifølge en ny rapport helt anderledes ud for resten af året, hvor konsekvenserne af krigen i Ukraine og leveranceproblemer sætter et stort aftryk

Byggeriet har holdt et højt niveau i andet kvartal, viser nye tal fra Byggefakta. Dog ser tempoet ud til at falde i årets andet halvår.

- I første halvår af 2022 er der blevet igangsat så mange og store projekter, at byggeaktiviteten faktisk overgår vores tidligere forventninger – også fra før invasionen i Ukraine. Men vi ser også, at udviklingen nogle steder er mere negativ, end den samlede opgørelse for 2022 viser, og det vil vi især se og mærke i andet halvår, fortæller Senioranalytiker Rasmus Schulian fra Byggefakta A/S.

Byggeriet på halvt blus resten af 2022
Analysen viser, at der kun bliver taget første spadestik til halvt så meget byggeri i årets sidste fem måneder i forhold til perioden til og med juli. Det skyldes, at mange aftaler og kontrakter allerede har været på plads til byggeriets andet kvartal, inden konsekvenserne af krigen i Ukraine viste sig.

- Ved udgangen af juli var der allerede taget første spadestik til 2/3 af byggeriet i år. August og september er derimod langt under niveau, og der bliver længere mellem byggekranerne. Samlet set ser tredje kvartal ud til at lande på et historisk lavt niveau, forklarer senioranalytikeren fortsætter:

- Det er først i årets tredje kvartal, at vi vil se den fulde effekt af de nye markedsvilkår som konsekvenser af krigen i Ukraine. Her rammes mange af høje tilbudspriser, længere forhandlinger med entreprenører, og enkelte licitationer er helt aflyst.

Boligbyggeriet går i stå
Der er blevet igangsat boligbyggerier for 1 mia. kr. mere i år end på samme tidspunkt sidste år, men det fortsætter ikke.

- Det var allerede tydeligt ved indgangen til 2022, at de private bygherrer var udfordret på prisstigninger. Alligevel har de bevaret optimismen, selv efter krigen brød ud i Ukraine. Men nu falder niveauet altså, og der er så få planlagte byggerier i årets sidste måneder, at det ender med et fald for boligbyggeriet på 8% fra 2021 til 2022, siger Rasmus Schulian.

Forventet tilbagegang i kommuner og regioner
Ifølge tallene fra Byggefakta ser det kommunale og regionale byggeri ud til at gå tilbage helt som forventet. Det kan tilskrives, at kommunerne de sidste to år har haft færre begrænsninger på anlægskontoen, og at regionerne har igangsat nogle af de sidste projekter i forbindelse med ny hospitalsstruktur. Forventningerne til i år er dog nedjusteret yderligere på grund af de aktuelle usikkerheder omkring priser og leverancer.

2020 var et særdeles hårdt år for Region Hovedstaden, da pandemien ramte Danmark. Et svigtende boligmarked kombineret med udsatte offentlige byggerier medførte en stor tilbagegang.

- Region Hovedstaden fik et stort comeback i 2021 med rekordhøj byggeaktivitet. Men nu ser vi faktisk, at historien fra 2020 gentager sig, dog ikke med samme styrke. Boligbyggeriet i København går mere tilbage end andre steder. Og flere offentlige projekter er udsat, hvor forsinkelserne ikke nødvendigvis har relation til udfordringer med prisstigninger, siger Rasmus Schulian.

-dc

7/9 2022
  • Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

    Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

    politik ›Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
  • For få elever hylder deres læreplads

    For få elever hylder deres læreplads

    byggeri ›Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med
  • Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    byggeri ›De danske rådgivende ingeniørvirksomheder eksporterede i 2025 løsninger inden for klima, energi, vand og miljø for 1,3 milliarder kroner. En stigning på knap 20 procent på et år, viser nye tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
  • Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    politik ›Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner
  • Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    byggeri ›En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter
  • Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    byggeri ›Efter borgmester Peter Sørensens (S) første spadestik i januar skrider byggeriet af Holmsø Boligresorts centralt i Horsens by planmæssigt frem. Boligkonceptet er målrettet aktive voksne med adgang til en række fællesfaciliteter
  • Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

    Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

    byggeri ›En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer