Nu SKAL erhvervsskolerne løftes ud af gymnasiernes skygge
Finanslovforslaget indeholder store investeringer på særligt erhvervsuddannelserne og folkeskolen, som kan se frem til store økonomiske løft
Af Dan Bjerring
Christiansborg
På erhvervsuddannelserne afsættes der 311 millioner kroner i 2024 stigende til 911 millioner kroner i 2030. Det svarer til et løft på cirka 10 procent i 2030 i forhold til sidste år.
Ud af de 911 millioner kroner afsættes der 209 millioner kroner årligt til at gøre den såkaldte ’kvalitetspulje’ permanent. Puljen har eksisteret siden 2016, og fordeles til udbydere af erhvervsuddannelser efter andel af samlede tilskud til erhvervsuddannelserne
- Vi afsætter et kæmpestort beløb til at hæve kvaliteten på erhvervsuddannelserne. Det er måske en af de største investeringer nogensinde. Det gør vi, fordi vi har brug for, at mange flere søger ind på og gennemfører en erhvervsuddannelse, hvis vi skal gennemføre den ambitiøse grønne omstilling af vores samfund, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Undervisning i små hold
Det er ingen hemmelighed, at det har givet store udfordringer hos mange – især små virksomheder – at der er for mange unge, der ikke er i besiddelse af de mest basale færdigheder i matematik og dansk, når de forladere folkeskolen efter 10 års undervisning. Det skal der nu gøres noget ved:
- Det skal der laves om på. Derfor er jeg også meget glad for, at vi nu giver et betydeligt løft i form af undervisningsforløb på små hold, som kan være med til at løfte og støtte de elever i folkeskolen, som har udfordringer. Dem har vi et særligt ansvar for, siger ministeren.
Ny forsøgerunde på erhvervsuddannelser
På finanslovsforslaget er også en forlængelse af tilskuddet på 30 millioner kroner til små erhvervsskoler i udkantsområder i 2024, ligesom der lægges op til at finansiere en ny 2-årig forsøgsrunde med ’eud 8/9’, hvor unge i udskolingen får mulighed for at tage udvalgte valgfag på en erhvervsuddannelse.
Dertil kommer en permanent bevilling på fem millioner kroner årligt til DM i Skills, som skal sikre, at alle kommuner får mulighed for at søge om at være vært for konkurrencen.
