Ny direktør for 700 Rambøll-medarbejdereAsger Knudsen har været ansat i Rambøll i 27 år.

Ny direktør for 700 Rambøll-medarbejdere

Asger Knudsen er ny executive direktør for Transport i Rambøll i Danmark

Asger Knudsen har været i Rambøll i 27 år og har haft en længere række af specialist og lederroller, og kommer senest fra en stilling som seniordirektør i Transport Øst.

Som nyuddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet fik han job inden for bro- og tunnelvedligehold i Rambøll og var gennem 1990'erne ofte involveret i internationale projekter. Det blev til mere end 10 forskellige lande på flere kontinenter.

Asger Knudsen brænder for at formidle sit fag internationalt. Han har udgivet mere end 50 artikler og publikationer, hvilket har gjort ham til en efterspurgt foredragsholder på internationale konferencer.

Han er periodevis censor på DTU Ballerup og er regelmæssig dommer i ungdoms-innovationskonkurrencer som ’Unge forskere’ og ’First Lego League’.

Forretningsenheden på 700 medarbejdere rådgiver om transport og infrastrukturprojekter, mobilitet, geoteknik, jernbaner, broer, tunneller, havne mv. Af større projekter har Rambøll blandt andet senest vundet udbuddet som bygherrerådgiver på den kommende Femern tunnelforbindelse mellem Danmark og Tyskland.

-los


5/1 2018