Aktuelle nyheder - Byggeri

Ny gasledning til Lolland bliver 40 procent dyrere end budgetteret

Ny gasledning til Lolland bliver 40 procent dyrere end budgetteret

Samtidig med, at politikerne arbejder for at fjerne naturgas fra den danske elforsyning, etableres en ny gasledning til Lolland med stort statstilskud.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

I en orientering til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg oplyser klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, at den nye gasledning, der er ved at blive anlagt mellem Everdrup på Sjælland og Nakskov på Lolland bliver over 400 millioner kroner dyrere end budgetteret.

Energinet har modtaget tilbud på de væsentligste dele af anlægsprojektet i form af etablering af landledning og bæltkrydsninger, og det er ifølge ministeren til en markant højere pris end forudsat i det reviderede budget.

Evida modtager først i oktober 2022 tilbud på deres del af den store entreprise for landledningen.

Revurdering af økonomi
Energinet oplyser, at en revurdering af projektets økonomi viser behov for en samlet budgetforøgelse på i alt 409 millioner kroner oveni de oprindeligt afsatte 1,046 milliarder kroner. Altså en fordyrelse på næsten 40 procent.

Fordyrelsen omfatter 248 millioner kroner til Energinets del, og 162 millioner kroner på Evidas del af projektet:

- Forudsat at Evida modtager entreprenørtilbud på samme niveau som Energinet, oplyser ministeren…

Stadig usikkerhed
Det totale anlægsprojekt for projektet forventes på den baggrund at stige fra senest reviderede budget - december 2021 - på 1.046 millioner kroner til 1.455 millioner kroner:

- Det bemærkes, at budgetstigningen ikke har fundet sted for Evidas del af gasledningen, og at en eventuel kommende budgetstigning for Evias del endnu ikke er godkendt af Evidas bestyrelse. På nuværende tidspunkt er den opjusterede prognose bedste estimat for anlægsomkostningen under den forudsætning, at der ikke kommer ekstraordinære store uforudsete hændelser eller øvrige fordyrelser, blandt andet som følge af krav om ekstraarbejder, forsinkelser, prisjusteringer fra leverandører eller udfordringer med eksempelvis underboringerne, oplyser Dan Jørgensen.

Projektreserve
Der er i den opjusterede prognose indeholdt en projektreserve på 129 millioner kroner med henblik på at kunne modstå ’et rimeligt niveau af uforudsete hændelser og fordyrelser’, oplyser ministeren, der vil ’vende løbende tilbage’ til udvalget omkring budgettet for gasledningen, herunder ved endeligt revideret budget fra Evida.

Læs mere om Byggeri

19/9 2022
AfskærmningAlu stigerBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.