Nye naturfaciliteter langs Ørestad og i havnen

Nye naturfaciliteter langs Ørestad og i havnen

Arkitekturen i vinderprojektet til Naturpark Amager er tilpasset naturen, og de nye faciliteter skal gøre det nemmere at komme ud og opleve den storslåede natur

Naturpark Amager er med sine 3500 ha tre gange så stor som Dyrehaven og strækker sig ind i de tre hovedstadskommuner: København, Dragør og Tårnby. Årligt har naturparken ca. én million besøgende, men med de nye faciliteter til naturoplevelser og friluftsaktiviteter er forhåbningen, at endnu flere vil tage på oplevelse i den unikke natur. Derfor udskrev By & Havn, Københavns Kommune og Naturstyrelsen tidligere på året en projektkonkurrence om de nye faciliteter på vegne af partnerskabet bag Naturpark Amager.

Nu er sløret løftet for, hvordan hovedindgangene og faciliteterne ved vandet kommer til at se ud, da Møller & Grønborg med Adept, SNC-Lavalin Atkins og Bark Rådgivning er blevet udpeget som vinder af projektkonkurrencen. Projektet er støttet af Nordea-fonden og Friluftsrådets udlodningsmidler til friluftsliv.

Forbinder by og natur
De tre nye hovedindgange langs Ørestad bliver samlingspunkter, der inviterer på oplevelse i landskabet. Her kan man få forslag til udflugter længere inde i naturparken, og hovedindgangene vil have forskellige faciliteter, som understøtter friluftsliv og -aktiviteter. Det kan f.eks. være en bålhytte, en grejbank eller et udsigtstårn.

Hovedindgangene er placeret ved hhv. Naturcenter Amager, Asger Jorns Allé og DR Byen og forbinder byen og naturen.

- Med dette projekt får vi nogle synlige hovedindgange, bedre mødesteder og flere pejlemærker, når du bevæger dig rundt i Naturpark Amager. Hovedindgangene er placeret i overgangen mellem by og natur på steder, hvor der ikke er følsom natur, og de ligger tæt på metroen, så det er nemt at komme til en hovedindgang - også hvis man kommer langvejs fra. Det handler om at gøre det lettere at komme ud i den unikke natur og at få endnu flere til at tage ud og opleve Naturpark Amagers kvaliteter, forklarer Rikke Faaborg Jarmer, der er udviklingschef i By & Havn.

Friluftsliv og naturoplevelser
I havnen og langs Amagers kyst etableres fire såkaldte 'blå støttepunkter', der med bådebroer og overdækkede arealer skal være samlingssteder for naturoplevelser og vandaktiviteter såsom kajak, fiskeri og badning. To af dem kommer til at ligge i Københavns Havn - det ene ved slusen i Sydhavn og det andet ved Byskoven, som mange kender for den store blomstereng med pluk-selv-blomster.

Støttepunktet ved Byskoven skal give mulighed for, at man kan bade og lægge til med småbåde og kajakker, mens der er tænkt flere faciliteter ind for det blå støttepunkt ved Slusen. Her omfatter vinderforslaget bl.a. et udsigtspunkt på toppen af en skråning, en anløbsbro for kajakker og småbåde, toilet, omklædningsfaciliteter, bålhytte og muligheder for forskellige aktiviteter til leg og læring. Det vil give nye, bynære muligheder for at dykke ned i naturen ved vandet, og så understøtter de blå støttepunkter de rekreative muligheder på vand.

- Det er vigtigt, at Naturpark Amager også forbindes langs vandet. De blå støttepunkter er fordelt, så de kan give en velfortjent pause, hvis man sejler eller ror ud på længere ture langs kysten. Så kan man lige komme ind og få et pust, spise sin madpakke eller springe i vandet fra en badebro. Hele kysten kommer i spil, og det er også en vigtig del af arbejdet med Københavns havn som et blåt byrum, siger Rikke Faaborg Jarmer.

Der går endnu nogle år inden hovedindgangene og de blå støttepunkter står klar til brug. Nu da en vinder af projektkonkurrencen er udpeget, skal Naturpark Amager partnerskabet og vinderteamet arbejde videre med vinderforslaget, så det går fra vision til at blive et konkret projekt, og de endelige projekter skal tilpasses de helt lokale naturforhold. Den videre udvikling af hovedindgangene og de blå støttepunkter vil desuden ske i samarbejde med brugere og interessenter.

-kj

11/1 2019
  • Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    byggeri ›Ny havplatform skal gøre det lettere at finde og genbruge viden, så miljøvurderinger og nye anlægs- og forskningsprojekter kan bygge videre på det, der allerede er undersøgt. Det skal styrke grundlaget for beslutninger om brugen af havet
  • Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    byggeri ›Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære