Nyt EU-direktiv sætter fokus på eksisterende bygningsmasse
Danske kreditforeninger skruer bare op for bidragene og lader pengene gå til aktionærerne i stedet for at lade pengene komme ud og skabe vækst og arbejdspladser, mener det danske medlem af EU-Parlamentet, Bendt Bendtsen
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det konservative medlem af EU-Parlamentet, Bendt Bendtsen, har gennem de mange år i Bruxelles haft stærk fokus på de små - og mellemstore virksomheders vilkår, og i øjeblikket er han ledende ordfører på det kommende bygningsdirektiv – ”Energy Performance and Buildings”.
BygTek mødte ham ved det konservative landsråd i weekenden, hvor han blandt andet kunne fortælle, at det snart kan blive til lovgivning i samtlige EU-lande:
- Det skaber en masse eksportarbejdspladser i Danmark. Vi importerer mere energi til Europa, end vi nogensinde tidligere har gjort. Vi importerer mere end 50 procent af vore fossile brændsler. Det var kun 40 procent for ti år siden. Det er penge, der sendes direkte til Putin og Mellemøsten. Kan vi spare og effektivisere op til 20 procent af energien, kan vi holde mange penge i Europa og være mindre afhængige af Putin og Mellemøsten, og sidst, men ikke mindst, kan det skabe en masse vækst i små og mellemstore virksomheder, forklarer det konservative EU-Parlamentsmedlem, der ikke genopstiller ved næste EU-valg.
Dansk forspring
Han understreger, at når det gælder energieffektivisering, har Danmark et forspring i forhold til mange andre lande:
- Det er ikke kun godt for Danfoss og Grundfos. Det er også godt for alle håndværkerne. Det nuværende bygningsdirektiv er rettet mod nybygninger. Det kommende sætter fokus på den eksisterende bygningsmasse, og det gælder blandt andet krav til medlemslandene om at energirenovere de ringeste og mest energislugende bygninger. Det er der meget fornuft i, siger Bendt Bendtsen videre.
Penge skal i arbejde
Et andet område, der de senere år har optaget Bendt Bendtsen meget, er ikke bare bevarelsen af den danske realkreditsektor, men sikring af at den kan holde fast i sin høje kreditværdighed. Den er nu igen i risikozonen:
- Sidste gang fik vi dansk realkredit ratet i højeste klasse på niveau med statsobligationer. Nu er ”Basel 4” på vej, og det har de danske kreditforeninger i en årrække arbejdet hen i mod. Men når de danske kreditforeninger bare skruer op for bidragene og lader pengene gå til aktionærerne, så lyder det hult. Det hjælper ikke bare at pulje en masse penge sammen i Europa. De penge skal ud at arbejde og skabe vækst og arbejdspladser. Dansk realkredit viste under den økonomiske krise, at den er ekstremt solid. Men hvis polstringen bliver for stor, skaber det en negativ udvikling, slutter Bendt Bendtsen.
Han har tidligere har kritiseret EU for at ville nedgradere dansk realkredit, fordi man hellere vil sælge græske og italienske statsobligationer – såkaldte ”junk bonds”.
