Nyt, moderne plejehjem i TinglevIll.: Arkitektfirmaet Frost Larsen.

Nyt, moderne plejehjem i Tinglev

Centralt i Tinglev by kommer Ny Grønningen til at består af 24 boliger fordelt på to boenheder med hver 12 boliger og et fælleshus

Aabenraa Kommunes nye plejehjem i Tinglev, Ny Grønningen, rummer 24 almene plejeboliger samt et fælleshus, der skal erstatte det eksisterende plejehjem i Tinglev. Prisen for byggeriet er 57,6 mio. kr.

Det bliver Arkitektfirmaet Frost Larsen, der får til opgave at bygge Ny Grønningen, og med projektet har Aabenraa Kommune fået en spændende løsning på fremtidens plejehjem, hvor plejehjemmet bliver en naturlig del af omgivelserne, og hvor der indtænkes både fleksible og teknologiske løsninger.

- Vi ønsker med Ny Grønningen at skabe et aktivt plejehjem, der er med til at skabe liv - ikke kun på plejehjemmet, men også i lokalområdet. Vi udvider det gode samspil, der allerede er i dag mellem plejehjemmet i Tinglev og naboer. Ny Grønningen bliver bl.a. en vigtig brik i at skabe et demensvenligt samfund i Tinglev. Plejehjemmet bliver et indbydende og attraktivt bo- og mødested for beboere og deres familier, der også kan opfylde ældres ønsker og krav til, hvordan de ønsker at bo og leve i fremtiden. Og det synes jeg, at projektvinderen har ramt rigtig godt, siger formand for Social- og Sundhedsudvalget i Aabenraa Kommune, Karsten Meyer Olesen.

Det vindende projekt fra Arkitektfirmaet Frost Larsen skilte sig positivt ud fra de fire andre forslag i udbudskonkurrencen. Bl.a. i måden plejehjemmets omgivelser inddrages gennem stisystemer og gennem åbenhed i selve byggeriet og skaber en moderne og hjemmelige atmosfære.

Vinderforslaget fik således tildelt den samlet højeste pointsum af konkurrencens dommerkomite vurderet på bl.a. pris, opfyldelse af byggeprogram og det arkitektoniske udtryk.

Hjem og ikke institution
Et af hovedelementerne i vinderforslaget er, at boenhederne er udformet som individuelle 'parcelhuse', hvilket understreger, at boenhederne er beboernes hjem og ikke en institution. Derudover kommer Ny Grønningen til at bestå af et fælleshus i to plan, hvor førstesalen primært anvendes til personalefaciliteter og kontorer samt to boenheder i ét plan.

Boenhederne og fælleshuset bindes sammen af en overdækket pergolaforbindelse. Der oprettes desuden torvearealer mellem Borgerhuset i Tinglev og plejehjemmets fælleshus.

Arkitektfirmaet Frost Larsen har hjemme i Skanderborg og bliver totalrådgiver på Ny Grønningen-byggeriet, mens underrådgivere på vinderforslaget er LB Consult og Wad Landskabsarkitekter. Ny Grønningen forventes at stå klar til indflytning i 2021.

-kj

17/6 2019
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger