Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

 OPP-udbud af Østre Landsret skudt i gang

OPP-udbud af Østre Landsret skudt i gang

Ønsket er en markant og karakterfuld retsbygning, der signalerer troværdighed, og som samtidig medvirker til, at Østre Landsret fremstår imødekommende, åben og tryghedsskabende

Del artiklen på

- Vi tror på, at vi med OPP-projektet kan tilvejebringe en velfungerende bygning til Domstolsstyrelsen og Østre Landsret. OPP-leverandøren har et klart incitament til at sammentænke byggeri, drift og vedligehold i et langsigtet perspektiv, og vi har før set denne model lykkes, siger Signe Primdal Lyndrup, vicedirektør i Bygningsstyrelsen.

I forbindelse med OPP-udbuddet har Bygningsstyrelsen indgået en betinget grundkøbsaftale med By og Havn. Den betingede aftale mellem Bygningsstyrelsen og By & Havn omfatter køb af en grund på Trælastholmen i Københavns Nordhavn. 

- Vi er meget tilfredse med samarbejdet med By & Havn og Københavns Kommune. Med det betingede grundkøb bliver det nu muligt for os at tilvejebringe en ny Østre Landsret.

Med den nye Østre Landsret fås én samlet retsbygning, der sikrer bedre forhold for borgerne og ansatte – både funktionelt og sikkerhedsmæssigt. 

Det er Udviklingsselskabet By & Havn, som byudvikler Nordhavn. Adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen glæder sig over Østre Landsrets flytning til Trælastholmen:

Jeg er tilfreds med, at aftalen er kommet i hus. Nu begynder vi for alvor at kunne se konturerne af Trælastholmen som et dynamisk kvarter primært med erhverv ved Metrostationen Orientkaj. Foruden Østre Landsret ved vi nu, at der bygges et Comwell hotel. Det er dejligt at konstatere, at kvarteret kommer godt fra start med en højprofileret institution som Østre Landsret.

-mir

Læs mere om Byggeri

7/12 2017
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLejderLimtræLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder