Aktuelle nyheder - Byggeri

PFA bygger stort seniorboligfællesskab i OdenseBilleder: Arkitema Architects

PFA bygger stort seniorboligfællesskab i Odense

Pensionsselskabet PFA har købt en byggegrund i Gartnerbyen i Odense, hvor der frem mod slutningen af 2020 skal opføres et stort seniorboligfællesskab med 86 boliger. første spadestik tages i dag

Del artiklen på

I Odenses nye grønne bydel Gartnerbyen, der forbinder Vesterbro og Bolbro i den fynske hovedstad, bygger PFA nu sit første seniorboligfællesskab bestående af 86 seniorvenlige lejligheder, et 380 m 2 stort fælleshus og et fælles grønt gårdrum.

Boligerne kommer til at variere i størrelse fra to til tre værelser og fra 65-95 m 2.

Målrettet den stadig større gruppe af seniorer
Byggeriet er en del af PFA's strategi om at bygge og udvikle boligformer, der er målrettet den stadig større gruppe af seniorer, der efterspørger en overkommelig bolig, som er seniorvenlig, ligger centralt og med mulighed for at indgå i nogle sociale fællesskaber. Det fortæller ejendomsdirektør i PFA Michael Bruhn.

- De kommende år kommer der væsentlig flere i seniorsegmentet, og selvom de for en stor dels vedkommende er friske og rørige, så ændrer behov og præferencer sig med alderen. Der kan fx opstå et ønske om at bruge mindre tid på havearbejde eller vedligeholdelse af en stor bolig og et større behov for at prioritere interesser og fællesskaber. Derfor bygger vi seniorboligfællesskaber, der skal medvirke til at øge livskvaliteten for målgruppen. Det er samtidig en solid og langsigtet investering, der skal bidrage positivt til pensionsopsparingerne hos PFA's kunder, siger Michael Bruhn.

I forvejen er PFA i gang med at opføre et seniorboligfællesskab i Horsens, der ventes at stå færdigt ultimo 2022.

Seniorboliger er meget efterspurgte
Tal fra Realdania viser, at antallet af seniorer, der er interesseret i at flytte i et seniorboligfællesskab, ventes at vokse fra 80.000 i dag til over 140.000 frem mod 2040. Det sker samtidig med og i kraft af, at andelen af seniorer stiger, fx stiger andelen af befolkningen i aldersgruppen 65+ fra 20 pct. i dag til 25 pct. i 2040, ifølge tal fra Danmarks Statistik. I dag er der ca. 7000 boliger i seniorboligfællesskaber.

En måling foretaget af Epinion for PFA tidligere på året viste, at 19 pct. af den aldersgruppe, der nu er 56 år og derover, gerne vil bo i et boligfællesskab for seniorer, når de går på pension. Samtidig viser tal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - VIVE - at op til hver tredje senior, der forestiller sig at flytte, godt kunne tænke sig at flytte i et seniorboligfællesskab.

- I dag er der et decideret hul i markedet i forhold til seniorboligfællesskaber og seniorvenligt byggeri, fordi efterspørgslen langt overstiger udbuddet. Nutidens og fremtidens seniorer er en del af det, vi kalder den nye tredje alder, hvor der faktisk er mange af de samme behov som i ungdommen. Det gælder fx at kunne bo centralt, være tæt på sit netværk og have mulighed for at dyrke interesser og søge hjælp og tryghed i fællesskaber, når man har lyst, men med basis i ens egen seniorvenlige bolig, siger direktør i PFA Senior Services Jesper Brask Fischer.

De 86 seniorboliger samt fællesarealerne ventes klar til indflytning og brug i slutningen af 2020. Første spadestik tages i Gartnerbyen i Odense 13. august. kl. 13.30 (indkørsel fra Lavsenvænget).

-jhn


Fakta:

Det kommende seniorboligfællesskab i Odense er målrettet modne og seniorer fra 55 år og opefter.

De 86 boliger bliver fordelt som følger:

54 stk. toværelses på 65-75 m 2 inkl. fælleshus (senior-singler).
32 stk. treværelses på 75-95m 2 inkl. fælleshus (seniorpar).

Gennemsnitsstørrelsen på lejlighederne er 80 m 2. Alle boliger opføres med altan og hårde hvidevarer. Der tilknyttes en 'social vicevært' til seniorboligfællesskabet.

Den samlede investeringssum er på lidt over 150 mio. kr.

Totalentreprenør: H. Skjøde Knudsen A/S, arkitekt: Arkitema Architects, bygherrerådgiver: Kuben.

Den grønne gård kommer bl.a. til at indeholde petanque og nyttehaver, ligesom der vil blive bygget et cykelskur/værksted. Fælleshuset kommer til at indeholde muligheder for aktiviteter som yoga, vinsmagning, foredrag, systue mm., ligesom det kan bruges til overnattende gæster og fester/særlige lejligheder.

Odense Boligselskab varetager leje og drift af fælleshuset samt den grønne gård og gårdmiljøet. Odense Boligselskab opfører også et alment bofællesskab på 40 lejligheder i sammenhæng med PFA's seniorboligfælleskab.




Læs mere om Byggeri

13/8 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.
  • Ecophon

    Ecophon

    Akustiske loftsystemer der sikrer god lyd og økonomiske løsninger
  • BMI Danmark

    BMI Danmark

    (Icopal & Monier) - Se vores brohurer om tagløsninger
  • Riwal

    Riwal

    Vi hjælper dig sikkert i højden!
  • Lyngsøe

    Lyngsøe

    Alt i overdækning. Dansk design.
  • Scandi Supply

    Scandi Supply

    Brandsikring A - Z
  • Københavns Listefabrik

    Københavns Listefabrik

    Se listekataloget - verdens største udvalg af trælister
  • Garant

    Garant

    Specialist i tekniske produkter
  • fermacell

    fermacell

    Højkvalitets byggematerialer
  • NTI

    NTI

    Vi gør dig bedre!
  • Dansk Boligbyg

    Dansk Boligbyg

    Det giver pote at leve værdierne
  • Kilian Water

    Kilian Water

    Det beplantede filter – naturlig spildevandsrensning
  • Greditec

    Greditec

    Murtec Bistal 30R Dista - Murværksarmering
  • OX-ON

    OX-ON

    Designed to protect
  • Ajos

    Ajos

    Kraner, hejs, skure, pavilloner, strøm, lys, varme og byggepladsindretning
  • Zarges

    Zarges

    Godt arbejdsmiljø valg
  • Danvak

    Danvak

    Forum for professionelle inden for HVAC, energi og indeklima
  • Zarges

    Zarges

    Stiger og stilladser i aluminium
  • Greditec

    Greditec

    Murflex - ventiler i rustfrit stål
  • Nyt om Bæredygtighed

    Nyt om Bæredygtighed

    Magasin om hvorfor du skal interessere dig for Bæredygtighed i byggebranchen