PFA køber stort ind i AalborgSådan kunne bebyggelsen med 300 lejligheder i Østre Havn i Aalborg komme til at se ud.

PFA køber stort ind i Aalborg

PFA Ejendomme har erhvervet tre byggefelter på den nye Aalborg-bydel Østre Havn og i alt 23.000 planlagte kvadratmeter primært til bolig

PFA Ejendomme investerer nu et større trecifret millionbeløb i Aalborgs nye bydel Østre Havn. Sælger er entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S, der i dag ejer grunden, og som en del af kontrakten skal stå for opførelsen af 300 udlejningslejligheder på i alt 20.000 kvadratmeter og 3000 kvadratmeter erhverv.

- Vi har en klar strategi om at øge vores investeringer i boligudlejningsejendomme i de største danske byer. Det skyldes blandt andet, at tilflytningen til byerne og interessen for at bo til leje er stigende. Her er Østre Havn et nyt byområde i Aalborg, som vi finder særdeles attraktivt at investere i. Byplanlægningen for området har været visionær med afsæt i en kombination af det moderne urbane og de gamle industrispor, hvor de nye bygninger eksempelvis er placeret omkring de gamle jernbanespor, siger direktør i PFA Ejendomme, Michael Bruhn.

Høj befolkningstilvækst
Østre Havn ligger placeret med Musikkens Hus og Nordkraft som nærmeste naboer. Bydelen består af i alt otte byggefelter, og PFA Ejendomme bliver nu ejer af tre af de mindre byggefelter, der ligger centralt placeret i bydelen.

- Aalborg har en høj befolkningstilvækst og en stigende efterspørgsel efter nye kvalitetsboliger. Kombineret med den attraktive beliggenhed på Østre Havn er alle vores krav til en god investering opfyldt, siger Michael Bruhn og fortsætter:

- Handlen omfatter ligeledes et Menu-supermarked, som etableres i stueetagen i en af de nye bygninger. At der nu også bliver en dagligvareforretning i området er med til at sikre helhedsudviklingen i området.

Tilfredse med fremdriften
Hos A. Enggaard har man arbejdet med Østre Havn i mere end ti år, og PFA Pensions investering er med til at understøtte den yderligere udvikling af bydelen:

- At Danmarks største pensionsselskab vil investere i vores by er et udtryk for, at byen er inde i en stærk og positiv udvikling. Det giver os gode muligheder for at geninvestere i nye projekter i byen og herved at sikre endnu mere vækst, siger adm. direktør Asger Enggaard fra A. Enggaard.

Han fortsætter:

- Samtidig er vi naturligvis meget tilfredse med fremdriften specifikt på Østre Havn, som forløber hurtigere end oprindelig planlagt. Hastigheden, hvormed de færdige bygninger aftages som køb eller leje, er meget høj, og aftalen med PFA understreger, hvor attraktivt området er blevet.

Opførelsen af de 23.000 kvadratmeter store byggerier med 300 lejligheder og erhverv påbegyndes allerede i efteråret 2016 og forventes færdige om godt to år.

-los


10/10 2016
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv