Aktuelle nyheder - Byggeri

Regeringen afviser at akkumulere Håndværkerfradrag

Regeringen afviser at akkumulere Håndværkerfradrag

Skatteminister Morten Bødskov oplyste over for Morten Messerschmidt, at cirka halvdelen af Håndværkerfradraget allerede nu anvendes til ’grønne ydelser’

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Skatteminister Morten Bødskov afviste onsdag i Folketiongets spørgetid over for Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, at lade borgerne ’pulje’ Håndværkerfradraget over en periode på eksempelvis tre år og dermed få bedre råd til større eksempelvis energirenoveringer.

Morten Messerschmidt havde bedt om ministerens holdning til at gøre håndværkerfradraget mere fleksibelt for at fremme grønne investeringer hos boligejerne og fastholde arbejdspladser i byggebranchen – eksempelvis ved at skabe mulighed for at kunne spare sammen over flere år, i stedet for at beløbet altid skal bruges på ét år

Benyttes allerede til grønne ydelser
Der kan i 2020 foretages et fradrag pr. person over 18 år i en husstand på op til 12.500 kroner for arbejdsløn til håndværkerydelser:

- Det har helt fra ordningens indførelse været et afgørende hensyn, at det her skulle være relativt nemt at administrere både for borgerne, men jo også for virksomhederne og selvfølgelig også for myndighederne. Virkeligheden er den, at håndværkerydelserne med fradraget allerede i dag i vidt omfang benyttes til grønne ydelser. Således vedrører cirka halvdelen af de indberettede fradrag håndværkerydelser i forbindelse med energibesparelser - eksempelvis isoleringsarbejde og udskiftning af vinduer. Så der er meget grønt i ordningen allerede i dag, og derfor er det en god ordning. Regeringen lægger ikke som udgangspunkt op til at ændre ordningen, sagde skatteministeren.

Lytter gerne
Han understregede, at regeringen gerne ’lytter til’, om der er idéer til, hvor Håndværkerfradraget/Boligjobordningen kan forbedres, men samtidig understregedes det, at skal der bruges flere penge på ordningen, skal der også en finansiering til.

Samtidig slog ministeren fast, at håndværkerfaget ’ikke på nuværende tidspunkt er et af de erhverv, som er allerhårdest presset’:

- Tværtimod er beskæftigelsen i byggebranchen blandt håndværkerne høj, sagde Morten Bødskov.

Giver flere grønne muskler
Morten Messerschmidt afviste, at det skulle give mere vanskelig administration, hvis fradraget kunne puljes over eksempelvis tre år:

- Hvis det allerede i dag er i 50 procent af de tilfælde, hvor man benytter sig af Håndværkerfradraget, at det går til grøn teknologi, hvad er det så, der skulle gøre det vanskeligere rent administrativt at håndtere, hvis man akkumulerer det? Det kunne være, hvis folk eksempelvis gerne vil have en større udskiftning med nye vinduer eller isolering eller måske en varmepumpe, at man ikke skal være bundet til kun lige at kunne bruge op til de 12.000 kroner, men at man måske havde mulighed for at lægge det sammen de næste tre år. Det vil give nogle flere muskler at ’gøre grønt og godt med’. ..

Brug organiseret arbejdskraft
Morten Bødsklov konstaterede afsluttende, at Boligjobordningen er en god ordning, som er med til at hjælpe familier med en travl hverdag:

- Og den er med til at sikre, at man kan få lavet et håndværkerarbejde, som man jo måske i bedste fald bare skal holde sig fra og sætte den organiserede arbejdskraft til. Så det er grundlæggende en god ordning, og den synes vi skal fastholdes….

Læs mere om Byggeri

23/10 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.