Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Rekordsalg af byggegrunde i 2017

Hos Danmarks største mæglerkæde, EDC, registrerer man i 2017 flere solgte byggegrunde end i noget år siden år 2003, som er så langt tilbage, hvor der findes brugbare tal

Del artiklen på

Hos Danmarks største mæglerkæde, EDC, registrerer man i 2017 flere solgte byggegrunde end i noget år siden år 2003, som er så langt tilbage, hvorfra der findes sammenlignelige tal.

I forhold til sidste år er salget af grunde steget 34 pct. og i forhold til det hidtil bedste år for boligsalg nogensinde, nemlig i 2005, er der i 2017 solgt 12 pct. flere grunde. Det er især på Sjælland udenfor hovedstadsområdet og i Østjylland, at der er gang i salget af grunde.

- Vi kan med sikkerhed sige, at det bliver det bedste år for salg af grunde, også selv om vi ikke sælger en eneste grund resten af året, siger EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann. – Her i begyndelsen af december har vi nemlig allerede solgt flere grunde end vi gjorde i hele 2005, som ellers står som det bedste år for boligsalg nogensinde.

Størst salg i Østjylland
I stykker sælges der flest grunde i Østjylland med Region Sjælland på andenpladsen. I Hovedstadsområdet er der ikke det samme antal udstykninger som i andre dele af landet, så selv om det er her der i øvrigt sælges flest ejendomme, er grundsalget på et behersket niveau.

- De er nu engang svært at finde ledige byggegrunde i de tættest bebyggede områder, så på lige præcis grundsalget befinder Hovedstadsområdet sig langt nede ad listen, siger Jan Nordmann. – Modsætningsvis i området fra Aarhus og ned til trekantområdet, hvor der fortsat udstykkes på livet løs, samtidig med at der er stor efterspørgsel på byggegrunde.

Der er i øjeblikket lige knap 1.000 helårsgrunde til salg i Danmark. Dyreste grund er 3.873 kvm. inkl. egen sø midt i Rungsted til 12.500.000 kr. I den modsatte ende af skalaen kan man få 690 kvm. i Nyker udenfor Rønne for bare 30.000 kr., som godt nok ikke er byggemodnet.

-jhn

Læs mere om Byggeri

5/12 2017
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLejderLimtræLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder