Ærgrer sig over ubrugte studentereksamener
En stadig større andel af landets studenter vælger at sætte uddannelsesplanerne på langtidspause, når de har fået huen på hovedet
Samfund - uddannelse
Af Kenneth Jørgensen
Byggeriet mangler hænder, og erhvervsskolerne hungrer efter elever. Desværre viser nye tal fra Undervisningsministeriet, at hele 24 % af de unge, der har valgt gymnasievejen og fuldført en studentereksamen i 2015, stadig ikke var kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder senere. Det er en stigning på to procent ift. året før og på fem procent over de sidste fem år.
- Der kan selvfølgelig være mange forklaringer på denne udvikling, men noget tyder i hvert fald på, at de unge simpelthen ikke er målrettede nok eller af ren vanetænkning valgte gymnasiet. Der er med andre ord brug for at forbedre og styrke uddannelsesvejledningen i folkeskolens afgangsklasser, så eleverne får et mere nuanceret indblik i de mange muligheder, erhvervsuddannelserne har at byde på, siger Tina Voldby, der er underdirektør i Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Hun ærgrer sig over den store andel af unge, som tilsyneladende ender med en studentereksamen uden at vide, hvad de skal bruge den til. Især i en tid, hvor der er stor mangel på faglærte:
- Med en erhvervsuddannelse får man en målrettet karrierevej, løn under uddannelse og rigtig gode jobmuligheder efterfølgende. Men hvis de unge og deres forældre skal overbevises om fornuften i at droppe den gymnasiale vanetænkning, kræver det naturligvis, at de kender til erhvervsuddannelserne og deres indhold. Og her har vi tilsyneladende lang vej igen, siger Tina Voldby og slår et slag for, at brancheforeninger, erhvervsskoler og kommuner styrker indsatsen for at indfange de mange unge, som står med en ubrugt studentereksamen:
- Vi har brug for bogligt dygtige unge, der er i stand til at kombinere teori og praksis, så de bl.a. kan stå i spidsen for den teknologiske udvikling og de grønne energirigtige løsninger.
