left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Årslev går efter guld i bæredygtighed Sådan kan et af gårdrummene i den nye DGNB-certificerede bydel i Årslev meget vel komme til at se ud.

Årslev går efter guld i bæredygtighed

Et stort, nyt byområde i Odense-forstaden Årslev skal udvikles med et mål om at opnå DGNB-guldcertificering af hele området

Del artiklen på

Bæredygtighed

For at sikre social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed i både kommunale og private byggerier har kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune besluttet, at hele byområdet i forstaden Årslev skal certificeres efter de internationalt anerkendte bæredygtighedsstandarder, der ligger i en DGNB-certificering.

Borgmester Hans Stavnsager glæder sig over, at kommunalbestyrelsen har besluttet at følge standarderne i den internationale certificering:

- Vi er meget optagede af bæredygtighed, og vores ambition er, at Årslev skal ligge helt i front på den dagsorden. Med bæredygtighed som et fundament for udviklingen af den gode by i Årslev kommer borgerne, der skal flytte ind i de nye boliger, til at vide præcis hvad de får i forhold til f.eks. energiforbrug og materialevalg. Ligesom forældre til børn i den kommende daginstitution ved, at indeklimaet er i top. På den måde sender certificeringen et vigtigt signal til nye og kommende borgere i byen, siger Hans Stavnsager.

Udstillingsvindue for bæredygtighed
Med certificeringen får Faaborg-Midtfyn vigtige erfaringer med at arbejde med bæredygtighedsstandarder og bliver udstillingsvindue for mange andre kommuner og bygherrer.

Det glæder leder af By- og Egnsstrategisk Sekretariat, Mai-Britt Helle Jensen:

- Bæredygtighedsdagsordenen er kommet for at blive, men erfaringerne med at bygge bæredygtigt er spredte. Med en DGNB-certificering får vi som kommune garanti og dokumentation for, at en bygning eller et anlægsprojekt er opført i den forventede, bæredygtige kvalitet, og samtidig får vi skabt et laboratorium, hvor vi kan arbejde med alle aspekter af bæredygtighed, siger hun.

Fakta
Årslev og bæredygtighed
Ambitionen om bæredygtighed har været til stede fra dag 1 i udviklingen af Odense-forstaden Årslev. Det har været et afgørende parameter, da der i 2018 blev gennemført to arkitektkonkurrencer om henholdsvis en bæredygtig bydel og en samlende bymidte.

Det er de to områder, der nu samlet skal opføres med henblik på guldcertificering.

Bæredygtighed går igen i både udviklingsplanen og lokalplaner for området, og det bliver altså nu et krav til kommende investorer, at deres byggerier skal kunne DGNB-certificeres.

DGNB-Certificering
DGNB-certificeringen (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) sikrer både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed i byggerier. Certificeringen synliggør f.eks. byggeriets levetidsomkostninger og miljøprofil og sikrer, at sociale parametre som indeklima, komfort og sikkerhed er i højsædet i byggeriet.

Det er vurderingen, at en certificering desuden giver højere salgs- og udlejningsværdi samt lavere drifts- og vedligeholdelsesudgifter.

-los

Læs mere om Byggeri

14/5 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.