Aktuelle nyheder - Byggeri

Rullende træværksteder skal trække unge til håndværksfaget’Woodlab on Wheels’ besøger 22 folkeskoler i Nordsjælland. Her underviser Jesper Trap 8. klasse på Humlebæk Skole.

Rullende træværksteder skal trække unge til håndværksfaget

Projektet ’Woodlab on Wheels’ skal give flere unge folkeskoleelever i Nordsjælland smag for de træfaglige erhvervsuddannelser og interesse for at arbejde i byggebranchen

Del artiklen på

Alt for få unge vælger i dag at tage en træfaglig erhvervsuddannelse. Sådan lyder budskabet i byggebranchen, der sukker efter flere kvalificerede, faglærte håndværkere. Et nyt samarbejde mellem U/Nord – Uddannelser i Nordsjælland, Trælast & byggecenter Johannes Fogs Fond og Festool vil derfor styrke rekrutteringen med projektet ’Woodlab on Wheels’.

Trælast & byggecenter Johannes Fogs Fond er hovedsponsor på projektet, mens Festool sponserer el-værktøjer til projektet.

De første folkeskoleelever fra Fredensborg, Gilleleje, Ølstykke og Humlebæk har netop haft besøg af ’Woodlab on Wheels’, som består af en karavane med fem biler, fem trailere med små værksteder og et mobilt snedker-/tømrerværksted, der i løbet af skoleåret ruller ud til Nordsjællandske folkeskoler for at undervise elever i 6.-10. klasse i tømrer- og snedkerfagene:

- Formålet er at vække elevernes interesse for at tage en træfaglig uddannelse efter folkeskolen. Projektet skal på en virkelighedsnær måde give eleverne en oplevelse af og konkret viden om, både hvad det vil sige at arbejde som snedker og tømrer, og hvordan uddannelserne foregår, siger Jesper Trap fra Hillerød Tekniske Skole, der er projektleder for Woodlab on Wheels.

Han tilføjer:

- Vi ønsker at fortælle og vise de unge og deres forældre, at håndværkerfaget er en spændende karrierevej, som giver masser muligheder for at videreuddanne sig efterfølgende.

Skal arbejde med træ og i arbejdssjak
Når ’Woodlab on Wheels’ ruller ud til eleverne med de mobile værksteder, bliver eleverne undervist af en faglært håndværker:

- Vi møder eleverne i deres egne omgivelser og stiller alle materialer og faciliteter til rådighed. På den måde bliver eleverne ikke bare oplyst om erhvervsuddannelsernes muligheder, men de får også tid til at fordybe sig i en krævende opgave på vores mobile værksted for at få en oplevelse af, hvordan arbejdet som håndværker foregår i praksis. Samtidig understøtter vi lærernes egne mål inden for fagene ’håndværk og design’, lyder det fra Jesper Trap, som selv er uddannet snedker.

Gennem forløbet skal eleverne arbejde med træ og fremstille et nyt produkt.

Eleverne på 6.-7. klassetrin skal bruge en hel dag på at fremstille en nøglering i poleret ahorn, birk, bøg eller eg, der skal fungere som mobiltelefon-holder. Den skal afslutningsvis poleres med voks.

Undervisningen for eleverne på 8.-10. klassetrin foregår over to skoledage som et rollespil, hvor eleverne bliver inddelt i arbejdssjak og skal prøve at arbejde som ’rigtige’ håndværkere ved at fremstille et bord/bænke-sæt.

El-værktøj i høj kvalitet
Festool, der i mere end 90 år har produceret førsteklasses el-værktøj, støtter projektet med værktøjer, som eleverne får til rådighed i ’Woodlab on Wheels’. Eleverne får mulighed for at bruge både håndværktøjer og forskelligt el-værktøj:

- Vi har valgt at støtte ’Woodlab on Wheels’-projektet, da der - udover vigtigheden i at få flere unge til at få smag for håndværkerfagene - også er mange nytænkende elementer indbygget i projektet, siger PR-ansvarlig fra Festool, Rikke Geert, og fortsætter:

- Vi er enormt stolte af at være en del af dette projekt, hvor vi kan give eleverne muligheden for at anvende professionelt kvalitetsværktøj, så de får en ægte og positiv følelse af at prøve fagene af. Det bliver vildt spændende at følge, og vi glæder os til at høre reaktionerne fra skoleelever, lærere og forældre.

Jesper Trap tilføjer:

- Vi ved af erfaring, at Festool har produkter i høj kvalitet, der virker. Derfor er vi glade og taknemmelige for deres støtte, da det er med til at kvalificere hele projektet.

’Woodlab on Wheels’ går ifølge Jesper Trap allerede over al forventning, da projektet er fuldt booket for resten af skoleåret med en pæn venteliste:

- Vi forventer og håber, at vi i løbet af et par år og fremover kan måle en effekt på, hvor mange elever der søger ind på de træfaglige erhvervsuddannelser i Nordsjælland.

-kj

Læs mere om Byggeri

30/10 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.