Så er der blæst i valgkampsbasunerne!

Så er der blæst i valgkampsbasunerne!

Onsdag kl. 13.00 havde statsminister Mette Frederiksen har indkaldt til pressemøde på Marienborg, hvor hun offentliggjorde valgdatoen tirsdag den 1. november.

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det betyder, at spekulationerne i månedsvis, ikke om men kun hvornår der blev udskrevet folketingsvalg, er slut.

Nu skal partierne ud i en for nogens vedkommende dødskamp, mens det for andre gælder om at bringe sig i en position, hvor de måske kan komme ind i billedet til en regering. Statsministeren slog fast, at for Socialdemokratiet er målet en flertalsregering hen over midten i dansk politik.

Det blev dog straks skudt ned af De Konservative, der totalt udelukker, at de kommer til at indgå i en regering med Socialdemokratiet.

14 partier godkendt til opstilling
Ikke færre end 14 partier er godkendt til at stille op ved folketingsvalget. Af de nye partier ventes specielt Danmarksdemokraterne og Moderaterna at have en god chance for at komme i Folketinget.

Til gengæld hænger Dansk Folkeparti ifølge meningsmålingerne med en vis legemsdel i vandskorpen og skal kæmpe for partiets overlevelse.

BygTek bringer torsdag en analyse er den politiske situation, og hvad valget kan føre til.

5/10 2022