Scherfig Hus binder byen sammen
De 104 ejerlejligheder i et nyt byggeri i Carlsberg Byen i København er meget forskellige og har gårdrummet som karreens kerne
Scherfig Hus fremstår samlet som en karre af ni farverige byhuse omkring en stor, åben gårdhave. Med sine 104 ejerlejligheder og tilhørende altaner, haver og tagterrasser ligger huset i Carlsberg Byens nordøstlige hjørne ud mod Humleby.
Ideen bag byggeriet udnytter det let skrånende terræn således, at byhusene ligger forskudt i højden og skaber spændende oplevelser i gårdrummet. Skråningen og farvevalget gør, at byhusene refererer til omgivelserne og binder nybyggeriet sammen med den øvrige by - Vesterbro, Valby og Frederiksberg.
Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 8.
-kj