Sådan finder du din næste medarbejder
BygTek Live: Byggebranchen skriger efter arbejdskraft, og flere virksomheder må takke nej til opgaver, ganske enkelt fordi de ikke har mandskab nok til at løse dem. Hvordan slår man kløerne i sin næste medarbejder, når ledigheden er rekordlav?
100.000. Så mange faglærte kommer der til at mangle i 2030. Og hvis ikke det i sig selv er nok til at få grå hår i hovedet af, så er der på den helt korte bane også store problemer med at få nok kvalificerede hænder lokket til i snart sagt alle dele af byggebranchen.
Derfor kommer næste BygTek Live til at handle om rekruttering. Hvordan finder man sin næste medarbejder, når markedet er så overophedet, og ledigheden er rekordlav? Når netværket er udtømt for gode medarbejdere, og alle jobopslag giver få eller ingen ansøgninger?
De spørgsmål vil Marie-Louise Achton-Lyng fra vikar- og rekrutteringsvirksomheden Medarbejderne hjælpe med at besvare.
Hun vil bl.a. tale om:
- Hvad er employer branding egentlig for noget?
- Hvorfor og hvordan skal jeg tiltrække medarbejdere?
- Vidste du, at du kan afprøve nye medarbejdere i din virksomhed, inden du fastansætter dem?
- Kan man i bygge- og håndværksbranchen imødekomme medarbejderes stigende fokus på work/life balancen?
- Har du overvejet muligheden for at frigive noget af dine faglærte medarbejderes tid ved at give dem støtte fra eksempelvis ufaglærte?
Praktisk info
BygTek LIVE afholdes d. 11. maj kl. 11:30-12.00 på Zoom.
Tilmelding sker ved at - Klikke her
Du modtager et link til Zoom mødet fra EasyMe, når du har tilmeldt dig.
Du accepterer samtidigt, at BygTek må sende dig mails om BygTek Live. Du kan til enhver tid framelde dig via et link i mailen. Desuden optages episoden til intern og ekstern brug.
Ekspert: Marie-Louise Achton-Lyng, regionschef i vikar- og rekrutteringsvirksomheden Medarbejderne
Marie-Louise Achton-Lyng er anerkendt for sin evne til at finde selv de sværeste kandidater, og så underviser hun virksomheder i alt lige fra opsøgning/tiltrækning af medarbejdere og kompetenceudvikling til fastholdelse af de gode medarbejdere.
Medarbejderne er et vikar- og rekrutteringsforretning, som med baggrund i en
sund forretningsfilosofi og høj etisk standard er en stærk aktør på det danske marked.
Medarbejderne har mere end 15 års erfaring med vikar- og rekrutteringsløsninger på alle niveauer og sætter en ære i at skabe kontakt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Medarbejderne er landsdækkende og repræsenteret med kontorer i Aalborg, Hobro, Viborg, Herning, Horsens, Vejen, Aabenraa, Fredericia, Odense, Ringsted og Høje Taastrup.
Om BygTek LIVE
BygTek LIVE er aktuelle emner i realtid. I BygTek LIVE undersøger vi de emner, som har indflydelse på byggebranchen her og nu. Vi inviterer eksperter i studiet og giver dig mulighed for at stille dine spørgsmål via chatten.
Vi vil gerne producere nærværende, relevant og aktuelt indhold. Vi vil gerne adressere de konkrete og ærlige spørgsmål, der opstår i øjeblikket.
Ved at vi sender live, får vores seere mulighed for at stille spørgsmål, kommentere og reagere i realtid, hvilket vi tror på øger aktualiteten og relevansen af vores indhold og dermed værdien for dig, der ser med.
Har du en ide til et emne, vi kunne tage op i BygTek Live, så hører vi gerne fra dig. Send en mail til Fagredaktør på BygTek, Daniel Christensen - Daniel@odsgard.dk
-dc