Selv de mindste skal kunne bruge en hammer Underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl håber, andre skoler og lærere vil lade sig inspirere af Katrine Diduchs tiltag.

Selv de mindste skal kunne bruge en hammer

På Skælskør Skole arbejder eleverne med træ og værktøj fra 1. klasse. Sådan burde det være på alle landets skoler, mener Byggeriets Kvinderåd, der anbefaler, at faget håndværk og design bliver obligatorisk fra 0. klasse

Kvinderådets anbefaling er et ud af i alt otte forslag, der skal få flere kvinder til at søge en uddannelse og karriere i bygge- og anlægsbranchen. Og i Skælskør har man allerede taget forskud på ideen om at starte tidligt med børnene.

I natur og teknik er det ikke ualmindeligt at finde de mindste klasser i håndværk og designlokalet, hvor eleverne eksempelvis lærer om Danmarkskortet, mens de former kystlinjerne med hammer, søm og en rød snor.

Ideen om at blande fagene sammen stammer fra skolelærer Katrine Diduch, der for lidt over to år siden blev træt af, at eleverne ikke kunne nok, når de skulle have håndværk og design i fjerde klasse.

- Tidligere havde børnene sjældent haft et værktøj i hånden før, og jeg underviste tit elever, der ikke kunne binde en knude, siger Katrine Diduch.

Derfor gik hun til ledelsen og spurgte, om det var i orden, at hun tog eleverne med i håndværk og designlokalet, når hun underviste 1. til 3. klasse i natur og teknik. Det fik hun lov til, og resultatet er ikke til at tage fejl af.

- Eleverne bliver hurtigt dygtige, og så synes de, at det er enormt fedt at få lov til at bruge en fukssvans, siger Katrine Diduch.

Håndværk for de mindste
Katrine Diduchs initiativ på Skælskør Skole bør være til inspiration for andre skoler, mener Byggeriets Kvinderåd, der er nedsat af Dansk Byggeri.

- Branchen kommer til at mangle rigtig mange dygtige håndværkere og byggearbejdere inden for ganske få år. Derfor kan vi ikke fortsætte med kun at rekruttere fra den ene halvdel af befolkningen, siger underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl.

Byggeriets Kvinderåd anbefaler, at håndværk og design bliver obligatorisk på alle klassetrin, og at faget afsluttes med en prøve.

- I håndværk og design kan eleverne få en forståelse for, hvorfor det er godt at kunne et håndværk. Og hvis faget samtidig afsluttes med en prøve, så bliver dét at kunne noget med sine hænder pludselig lige så vigtigt som tysk grammatik, siger underdirektør Louise Pihl.

Anbefalingen bakkes op af ph.d. studerende Lisa Fälling Andersen fra Aarhus Universitet. Hun er i gang med at skrive om håndværk og designfagets implementering i skolen i et nutidigt og historisk perspektiv. Hun har derfor besøgt Katrine Diduch på Skælskør Skole for at se hendes arbejde med de mindste klasser.

- Folkeskolen har selvfølgelig ansvaret for at uddanne bogligt dygtige elever. Men det er også skolens ansvar at uddanne elever, der er praktisk dygtige. Derfor kan jeg kun se det som en fordel, at eleverne tidligere får værktøj i hænderne, siger Louise Fälling Andersen.

Byggeriets Kvinderåd anbefaler bl.a. at:
- Håndværk og designfaget skal være obligatorisk fra 0. klasse, og at faget skal afsluttes som et eksamensfag i 9. klasse.

- Der skal udvikles anbefalinger til skolerne om, hvordan praksisfaglighed kan tænkes ind i fag på alle klassetrin fra 0.-10. klasse. Det kan være en hjælp til skole og UU, når elevens praksisfaglige kompetencer skal vurderes i 8., 9., og 10. klasse.

- Mere samarbejde om valgfag med erhvervsskoler og virksomheder. Fagfolk sætter deres viden i spil, og elevernes uddannelsesperspektiver udvides. Lærlinge fra erhvervsskolerne kan være undervisningsassistenter i folkeskoler og stærke
rollemodeller.

- Kommunerne skal forpligtes til at afsætte resurser til at understøtte og udvikle samarbejde mellem skole og virksomheder. Det kan f.eks. være en erhvervsplaymaker, der hjælper skoler og virksomheder med at igangsætte og udvikle undervisningsforløb.

-los

10/1 2019
  • Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    byggeri ›Ny havplatform skal gøre det lettere at finde og genbruge viden, så miljøvurderinger og nye anlægs- og forskningsprojekter kan bygge videre på det, der allerede er undersøgt. Det skal styrke grundlaget for beslutninger om brugen af havet
  • Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    byggeri ›Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære