Sender traditionel tilstandsrapport på pensionDet er en udfordring for de skiftende bestyrelser i andelsbolig- og ejerforeningerne at bevare overblik over ringbind og mapper. Det skal de digitale tilstandsrapporter hjælpe med.

Sender traditionel tilstandsrapport på pension

Det rådgivende ingeniørfirma Bang & Beenfeldt lader en ny digital platform for boligforeninger afløse de papirbårne tilstandsrapporter og vedligeholdelsesplaner

Når bestyrelsen i andelsboligforeningen logger ind på den nye digitale platform ’Vores Ejendom’, får de et enkelt og intuitivt overblik over tilstanden på deres ejendom. Et letforståeligt barometer, tydelige farvekoder og enkle overskrifter afløser de teksttunge, traditionelle tilstandsrapporter og vedligeholdelsesplaner hos det rådgivende ingeniørfirma Bang & Beenfeldt.

Platformen er først og fremmest udviklet til ejer- og andelsboligforeninger, som kan få et hurtigt og enkelt overblik over deres ejendom og se, hvilke renoveringsopgaver, de bør handle på med det samme, og hvilke der kan vente lidt.

Det bringer klare fordele for bestyrelserne i andelsbolig- og ejerforeningerne, som typisk er baseret på frivillige kræfter, lyder det fra en ejendomsadministrator med solid indsigt i og erfaring med bestyrelsernes arbejde:

- Der er ingen tvivl om, at Vores Ejendom vil lette arbejdet for bestyrelserne. Her kan de hurtigt orientere sig om ejendommens tilstand forud for bestyrelsesmøderne. Det er et nemt værktøj, hvor de kan klikke sig frem til den information, de søger - frem for at læse en lang rapport eller pdf fra ende til anden, siger advokat Jacob Glistrup fra advokatfirmaet Skovgaard Alsig, som administrerer en lang række ejer- og andelsboligforeninger i hovedstadsområdet.

Han tilføjer:

- Med platformen bevares historikken på ejendommen digitalt, hvilket sikrer vidensdeling om ejendommen til de fremtidige bestyrelser i foreningen. Det er smart, når bestyrelserne skiftes ud.

Bestyrelser uden erfaring med renovering
Med Vores Ejendom imødekommer ingeniørfirmaet det forhold, at bestyrelsesmedlemmerne ofte er lægfolk, der har ansvaret for ejendommen, men sjældent har erfaring med store renoveringssager.

- Vi oplever, at det for nogle af bestyrelserne kan være en ret tung opgave dels at forholde sig til de traditionelle tilstandsrapporter med et lidt svært forståeligt ’ingeniørsprog’, dels kan det være en udfordring at bevare overblik over ringbind, mapper og trykte papirer over tid og skiftende bestyrelser, siger Anders Bang Olsen, som er forretningsudviklingsdirektør i Bang & Beenfeldt, som står bag den nye platform.

- Vores ønske med platformen er at gøre det så enkelt og overskueligt for dem som overhovedet muligt, tilføjer han.

Læs mere under billedet...
Portalen Vores Ejendom kan både rumme tilstandsrapporter og vedligeholdelsesplaner for andels- og boligforeninger.

Digital disruption og datadrevet viden
De rådgivende ingeniør på Christianshavn har sat kul på de strategiske indsatser i et år, hvor Covid-19 ellers har sat dagsordenen, også i byggeriet. Og med lanceringen af den nye platform indskriver ingeniørfirmaet sig i tidens store megatrends:

- Vi har benyttet nedlukningen til at smøge de digitale ærmer op og køre på med vores digitale indsatser. For vi ser mange muligheder for digital disruption og mere datadrevet udvikling i vores branche, hvor mange processer stadig foregår på traditionel vis med ringbind og trykte dokumenter, siger Anders Bang Olsen.

Platformen blev lanceret i slutningen af 2020, og som medlem af en bestyrelse kan man få adgang til den uden omkostninger. Platformen er udarbejdet i samarbejde med det digitale bureau Dwarf.

Læs mere om platformen her.

Her er det muligt at teste en fiktiv boligforening ved at benytte info@bangbeen.dk / Gæst1234

-los

12/2 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år