Sikkerhedsstyrelsen har misbrugt kontrollerende funktion

Sikkerhedsstyrelsen har misbrugt kontrollerende funktion

Brancheforening anklager Sikkerhedsstyrelsen for at have misbrugt sin position til at kopiere allerede eksisterende it-koncepter hos de bygningssagkyndige

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (BfBE) opfoprdrer regeringen og Folketinget til at indkalde til en ’hastehøring vedrørende huseftersynsordningen med fokus på retsstillingen for boligkøber og den bygningssagkyndige samt Sikkerhedsstyrelsens overtagelse af itudviklingen’

Erhvervsministeren har godkendt, at Sikkerhedsstyrelsen fra 1. oktober i år ændrer
Tilstandsrapporten, der får nyt udseende, sprog og farver:

- Den del er fin og har været efterspurgt i mange år. Men det bagvedliggende vurderingssystem (med K1, K2 osv.) ændres ved samme lejlighed, og det ændrer balancen og retsstillingen i ordningen, påpeger BfBE.

Alvorlige skader nedtones
De mener, at alvorlige skader nedtones over for køber, og en række følgeskader vil køber fremover selv skulle bære risikoen for:

- Samtidig viser erfaringerne fra reformen i 2012, at det vil tage 10 år med et stort antal nye prøvesager, før der er dannet en ny, klar retspraksis på området. I mellemtiden må forbrugere og bygningssagkyndige svæve i usikkerhed, påpeger BfBE.

Urent trav i Sikkerhedsstyrelksen
Dertil kommer, at Sikkerhedsstyrelsen overtager it-udviklingen som et led i omlægningen. Men det er ifølge BfBE sket på baggrund af, at styrelsen som kontrolmyndighed haft en privilegeret adgang og kendskab til såvel virksomhedernes data som udviklede it-processer, forbrugerservices og kvalitetskoncepter:

- Den adgang har Sikkerhedsstyrelsen efter vores vurdering misbrugt til at kopiere udviklede koncepter og bearbejdede data fra virksomhederne. Sikkerhedsstyrelsen har med andre ord opbygget et system, som indeholder koncepter og elementer som markedet gennem de seneste 5-10 år har investeret i udviklingen og opbygningen af. Mange års innovation er med ét overført fra marked til stat og stilles fra 1. oktober vederlagsfrit til rådighed for de virksomheder, der ikke har investeret i innovation og udvikling, mener BfBE.

2/9 2020