Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Skalflex er nu en del af Sika-koncernenSikas erhvervelse af Parex indebærer, at Sika Danmark og Skalflex nu er søsterselskaber i Sika-koncernen.

Skalflex er nu en del af Sika-koncernen

Sika har erhvervet ParexGroup, som i Danmark ejer Skalflex. Erhvervelsen indebærer, at Sika i 2019 når en omsætning på over 53 mia. kr.

Del artiklen på

Sika og Parex er to stærke virksomheder med produktsortimenter der komplementerer hinanden. Med opkøbet vil Sika udvide sin produktportefølje og styrke sin verdensledende position inden for kemikalier til byggebranchen.

Skalflex er et stærkt dansk brand med et bredt sortiment af kvalitetsprodukter indenfor mørtler, puds, facadeisolering, fugtsikring og facademalinger, mens Parex med en omsætning på otte mia. kr. er internationalt førende producent af mørtler.

Anders Beier, direktør hos Sika Danmark, vurderer, at Sika Danmark og Skalflex komplementerer hinanden på både kompetencer, produkter og markedsposition:

- Skalflex er førende indenfor mørtel og løsninger til facade, og er samtidig stærkt repræsenteret hos tømmerhandlere og byggemarkeder. Det komplementerer Sikas sortiment og position i markedet, og begge virksomheder kommer til at styrke og understøtte hinanden, siger han.

Skalflex har base i Viborg med produktion i henholdsvis Viborg og Brædstrup, og virksomheden beskæftiger i dag 25 medarbejdere.

Direktør i Skalflex, Poul Jensen, kalder opkøbet for ’et perfekt match’.

Sika Danmark har hovedkontor i Farum, blev etableret i 1960 og er en del af Sika-koncernen, der har hovedkontor i Schweiz. Sika skaber systemer og løsninger til kunder på det danske og de nordatlantiske markeder indenfor følgende områder: Fuge & Lim, Gulv & Renovation, Tag, Beton & Waterproofing samt Industri herunder bl.a. Auto Eftermarked, Vinduer & Facader, Marine og Grøn Energi.

I de kommende måneder vil Sika Danmark og Skalflex sammen arbejde på at finde ud af, hvordan det fremtidige samarbejde mellem de to skal skrues sammen. Indtil videre fortsætter Sika Danmark og Skalflex som to selvstændige virksomheder med hver sine funktioner.

-los


Læs mere om Byggeri

11/6 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder