Slut med økonomier på doping

Der blev sidste år handlet 50.644 parcel- eller rækkehuse og 17.766 ejerlejligheder. Det er det største antal handler på et år siden 2004.

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Ifølge boligøkonom Bo Sandberg fra Dansk Industri har det længe på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og boligsiden.dk stået klart, at 2021 blev et rekordår på boligmarkedet.

De tal bekræftes nu fra FinansDanmark, og med rekordmange bolighandler i 2021 er der ifølge boligøkonomen al mulig grund til at formode, at også mange førstegangskøbere fik fodfæste på boligmarkedet i 2021.

- Også prisudviklingen på boligmarkedet var meget gunstig i 2021, hvor tempoet og prisstigningerne dog gik ned i 2. halvår, nogenlunde svarende til et gearskifte fra 6. til 4. gear, siger Bo Sandberg.

Rekordlavt boligudbud fortsætter
Opgjort i 4. kvartal var årsstigningen i priserne på parcelhuse og ejerlejligheder henholdsvis 9,5 procent og 9,2 procent, mens sommerhusene stadig sidste år var højdespringere med gennemsnitlige prisstigninger på 15,1 procent.

- Det ligeledes rekordlave boligudbud, som også er fortsat ind i 2022, betød, at huse og lejligheder blev solgt nærmest inden ”til-salg-skiltet” var banket i jorden. Den gennemsnitlige liggetid for parcelhuse på landsplan blev i løbet af 2021 reduceret fra 153 til 116 dage, svarende til et fald på 24 procent. Også for ejerlejligheder faldt liggetiden, med 16 procent til 88 dage i snit. I årets løb faldt liggetiden for fritidshuse med hele 38 procent til 123 dage i snit, siger DI-boligøkonomen.

Fire årsager til lavere tempo
Knapt tre måneder inde i 2022 kan det allerede konstateres, at ’sidste år er længe’ siden. 2022 bliver ikke et rekordår på boligmarkedet, hverken hvad priser eller antal handler angår – og der vil være dele af landet, hvor boligpriserne slet ikke stiger overhovedet - i hvert fald overgås de markant af inflationen:

Der er ifølge Bo Sandberg fire fremtrædende årsager til at boligmarkedet går yderligere ned i tempo i 2022:

- For det første er en række bolighandler i forvejen blevet fremrykket i corona-årene 2020 og 2021.

- For det andet er boligrenterne steget, hvilket gør det dyrere at finansiere boligkøb.

- For der tredje er energipriserne steget kraftigt, hvilket også øger boligudgifternes andel af den disponible indkomst.

- For det fjerde giver Ruslands brutale invasion af Ukraine en række negative dønninger af generel usikkerhed gennem hele samfundsøkonomien.

Hold fast i boligskattereform
Det vil altså kunne mærkes negativt i mange husholdninger, at boligrenterne er steget og formentlig stadig vil have en stigende profil i resten af 2022.

Men Bo Sandberg peger på, at bundlinjen trods alt for både dansk og international økonomi har brug for langsomt men sikkert at bevæge sig væk fra mere end et helt årti, hvor økonomierne har været ’på doping’ med en ekstremt ekspansiv pengepolitik:

- Herhjemme er det også afgørende vigtigt, at man uanset hvad holder fast i at gennemføre den planlagte boligskattereform i 2024, slutter Bo Sandberg.