Aktuelle nyheder - Byggeri

Solrød sætter effektivt ind mod lang ventetid på byggesagerBorgmester Emil Blücher i Solrød Kommune forventer klart kortere byggesagsbehandling

Solrød sætter effektivt ind mod lang ventetid på byggesager

Flere hænder, mere effektive arbejdsgange og bedre kommunikation til borgerne er blandt initiativerne. Op til 30 år gamle byggesager er nu afsluttet

Del artiklen på

Af Dan Bjerring

Virksomheder og borgere over hele landet må kæmpe med for lange sagsbehandlingstider på byggesagsområdet. Kommunerne kan simpelthen ikke levere den service, der er forudsætningen for, at en lang række byggeerier kan komme i gang.

Blandt de kommuner er Solrød Kommune, men det skal der nu gøres noget ved:

- Problemet er ikke opstået henover natten, og det kan ikke løses med et kvikfiks. Men bedre byggesagsbehandling er en stor prioritet hos Byrådet, siger Kim Sunesen, der er formand for Natur-, Klima- og Planudvalget.

360 graders eftersyn
Borgmester Emil Blücher fortæller, at Byrådet allerede satte fokus på udfordringerne med lange sagsbehandlingstider i 2021, hvor området blev udpeget til at have et særligt politisk fokus i forbindelse med budget 2022-2025:

- Siden da har administrationen lavet et 360 graders eftersyn for skabe et endnu bedre samarbejde med borgerne, få has med gamle sager og finde frem til en mere effektiv sagsbehandling. Det har ført til flere konkrete forbedringer. Det her er en udfordring, vi både skal og kan løse – og vi er i fuld gang, siger borgmesteren.

Forståelige breve
Eksempelvis er brevene til borgerne vedrørende byggesager blevet ændret, så de nu er lettere at forstå, ligesom det er blevet nemmere at finde den relevante information på kommunens hjemmeside. Samtidig er medarbejdernes arbejdsgange blevet analyseret for at gøre dem mere effektive.

Det er også muligt på kommunens hjemmeside at booke en tid med en byggesagsbehandler, hvor borgernes konkrete byggesager kan blive drøftet. Desuden er der nedsat en gruppe af medarbejdere, som tager imod alle nye sager og sørger for, at borgerne hurtigt får en kvittering fra kommunen, hvorefter de sender sagen videre i systemet.

Bedre it-systemer
Sidst, men ikke mindst er der investeret i bedre it-systemer, som skal gøre sagsbehandlingen nemmere for medarbejderne, og ved dette års budgetaftale blev der sat midler af til en ekstra byggesagsbehandler og en ekstra byplanlægger.

Og så har Natur-, Klima- og Planudvalget drøftet og behandlet en række dispensationssager. I den forbindelse har udvalget truffet en række principbeslutninger, der er med til at sætte en ny og mere imødekommende retning, som medarbejderne kan pejle efter ved behandlingen af byggesager.

30 år gamle sager
Hverken borgmesteren eller udvalgsformanden forventer dog, at de mange initiativer på byggesagsområde kommer til at afspejle sig i de næste nationale statistikker i begyndelsen af 2023.

De bygger nemlig på tal fra 2022, hvor der er brugt mange ressourcer på at rydde op i de op til 30 år gamle sager:
- Der er brugt en hel del tid og kræfter på at rydde op i gamle sager og lukke dem. Det betyder, at medarbejderne har haft en stor, ekstra pukkel at arbejde med oven i den store bunke sager, der løbende kommer ind. Det kommer nok til at afspejle sig i statistikkerne, hvor det bliver skidt, før det bliver godt, siger Emil Blücher.



Læs mere om Byggeri

25/11 2022
AfskærmningAlu stigerBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.