Søsætter boliger på fundamentet af spektakulært skibsvragEntreprenørfirmaet Enemærke & Petersen er i fuld gang med opførelsen af Skibet. Her kan man se, hvordan facaden med de sandede og rustikke mursten kommer til at se ud. Foto: Jonathan Weimar.

Søsætter boliger på fundamentet af spektakulært skibsvrag

Et sensationelt fund af et skibsvrag har lagt navn til boligbyggeriet Skibet i Køge Kyst. Byggeriet er bæredygtigt helt ind til benet, og de gamle skibsrester sætter i dén grad sine spor i arkitekturen

Boligbyggeriet Skibet er sat i søen og bliver en vigtig brik i byudviklingsprojektet Køge Kyst. Den overordnede vision med projektet er at forvandle Køges gamle havne- og industriområde til en attraktiv, levende og bæredygtig bydel. Det nye kvarter skal styrke sammenhængskraften i Køge, klæde byen på til en forventet befolkningstilvækst og ikke mindst vende byens ansigt ud mod vandet.

Der er en meget konkret årsag til boligbyggeriets maritime navn. Ved udgravningen til boligprojektet fandt arkæologer fra Museum Sydøstdanmark nemlig vraget af et 500 år gammelt skib. Det satte gang i et stort gravearbejde, som udskød boligbyggeriet, der dog forventes at stå færdigt og være indflytningsklart i foråret 2020.

Skibsvrag sætter spor i akustikken
Det er arkitektfirmaet Tegnestuen Vandkunsten, der har tegnet Skibet og haft ansvaret for faciliteringen af byggeriets bæredygtighedscertificering til DGNB Guld.
Arkitekt MAA Susanne Schelde forklarer, hvordan byggeriet rent visuelt genspejler det omkringliggende kystområde.

- Til Skibets facade anvendes håndstrøgne mursten, som Egernsund Tegl leverer. De er gule med mange lyse nuancer og farvespil, og deres overflade er sandet og rustik. De matcher på den måde den store, lyse strandeng rundt om boligkvarteret, og vi får en facade, der skaber visuel sammenhæng i byen og rent æstetisk bidrager til et levende og mangfoldigt byrum, fortæller hun.

Hos Egernsund Tegl sætter man en stor ære i at være en del af et historisk og spektakulært projekt som dette.

- Med fundet af skibsvraget har vi at gøre med en historisk interessant byggegrund. Og for os er det fantastisk, at de spektakulære omstændigheder indlejres i selve byggeriet. Med navnet ”Skibet” og forankringen af kystområdet i det arkitektoniske udtryk vil boligbyggeriet blive husket mange år frem, fortæller René Lemming, som er arkitektrådgiver hos Egernsund Tegl.

Murstenene fra Egernsund Tegl overholder desuden kriterierne for bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld.

Artiklen fortsætter under billedet:
Resterne af det klinkbyggede skib fra 1500-tallet, som dukkede op i forbindelse med udgravningen. Skibet har oprindeligt været godt 16 meter langt og 7 meter bredt. Foto: Ursula Bach/PensionDanmark.

Et flagskib i en innovativ byudvikling
Skibet er langt fra et isoleret byggeprojekt. Det er også et vigtigt flagskib i byudviklingsprojektet Køge Kyst:

- Visionen med Køge Kyst-projektet er at binde byen og borgerne bedre sammen. Derfor opfører vi i Skibet et boligfællesskab for 50+ segmentet med en masse fællesfaciliteter: Køkken/alrum, tagterrasse, værksted, orangeri, vaskeri, bibliotek og fælles indgang gennem gården. Alle tiltagene skal skabe et leben, styrke naborelationerne og skabe større livskvalitet for beboerne, afrunder Susanne Schelde.

Skibet i Køge Kyst bliver i alt 9600 kvadratmeter stort og opføres som en blanding af familielejeboliger og 50+ boligfællesskabet.

-los

18/6 2019
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger