Stark støtter kampen mod kræft Samarbejdet mellem Stark og Kræftens Bekæmpelse skal sætte særligt fokus på mænd i tilknytning til den landsdækkende oplysningskampagne ”Mand det nytter”.

Stark støtter kampen mod kræft

Byggemarkedskæden Stark går sammen med Kræftens Bekæmpelse om at sætte særligt fokus på mænd og kræft. Det sker for at støtte en sag, der ikke kun berører mænd, men hele den danske befolkning

Selv om hver tredje dansker rammes af kræft, før de fylder 75 år, er kræftdødeligheden i Danmark faldet med 9 % fra 2009 til 2013. Og kigger man på mændene alene, er der i dag 5 flere ud af 100, der overlever deres kræftsygdom, som der var for fem år siden.

Årsagen er bl.a. øget opmærksomhed på kræft i befolkningen, som får folk til at vælge en sundere levevis og gå tidligere til læge.

Derfor går byggemarkedskæden Stark, der er Danmarks førende leverandør af byggematerialer og relaterede services, nu sammen med Kræftens Bekæmpelse om at sætte skub på den positive udvikling under sloganet ”Sammen står vi stærkere”.

Mand det nytter
Samarbejdet skal sætte særligt fokus på målgruppen mænd i tilknytning til den landsdækkende oplysningskampagne ”Mand det nytter”. Og hos Kræftens Bekæmpelse er der stor tilfredshed med at have fået Stark med som sponsor, fortæller fundraisingchef Ken H. Andersen:

- Mange mænd undgår helst at beskæftige sig alt for meget med kræft og sygdom, men via dette samarbejde bliver budskaberne kommunikeret ud inden for nogle rammer, som taler mere direkte til mændene. Det kan forhåbentlig være med til at øge opmærksomheden om kræft, der hvert år rammer flere end 17.000 mænd i Danmark.

Han suppleres af marketingdirektør Jesper Gaarde fra Stark, der understreger, at kampagnens budskaber om forebyggelse og godt helbred ikke kun er til gavn for mændene selv, men også deres familier, venner og kolleger:

- Vi støtter, fordi det nytter, og fordi kræft er en vedkommende sag, der ikke kun berører mænd, men hele den danske befolkning. Hos Stark arbejder vi efter at give professionelle råd og vejledning, når kunderne har brug for det. Det handler om at være til stede og byde ind med en professionel holdning til tingene.

Donerer 1 kr. pr. transaktion
Den koordinerede kommunikationsstrategi rulles i den kommende tid ud på alle Starks kommunikationsplatforme – fra de månedlige tilbudsaviser, annoncer, plakater og skiltningen i forretningerne til indholdet på stark.dk, sociale medier og byggemarkedskædens digitale nyhedsbreve.

Derudover indebærer sponsoratet, at Stark donerer 1,- kr., for hver gang et SelvByg-medlem bruger sit kort i kampagneperioden. Kampagnen er gældende i alle Starks forretninger i perioden den 9. – 29. maj.

- Jeg er spændt på at se, hvor meget Stark kan samle ind. Hver krone gør en forskel og gør det muligt for os at komme endnu længere ud med støtte til forskning, oplysning og patientstøtte, siger Ken H. Andersen, som ser frem til et godt og inspirerende samarbejde.

-cmn

4/5 2016
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv