
Succesdirektør i Malmos søger nye udfordringer
Morten Dohrmann Hansen, CEO for idverde Danmark, indtræder midlertidigt som adm. direktør for Malmos
Som en del af Europas førende anlægsgartnergruppe skal de allerede stærke kompetencer og synergier på tværs af idverde Danmarks selskaber bringes endnu mere aktivt i spil – tættere på kunderne, lokalt forankret og med globalt udsyn.
Som en naturlig konsekvens ændres rollen som adm. direktør i 'Malmos – en del af idverde' til at have et mere operationelt fokus, skriver virksomheden i en meddelelse.
Det skal bl.a. sikre, at de strategiske ambitioner for den samlede koncern hurtigt kan omsættes til konkret handling, og at synergier på tværs af selskaberne i idverde Danmark udnyttes i endnu højere grad.
I den forbindelse har Kim Thinggaard ønsket at søge nye udfordringer', udtaler Morten Dohrmann Hansen, CEO for idverde Danmark, der indtræder midlertidigt som adm. direktør for 'Malmos – en del af idverde', indtil en ny direktør er fundet.
En stærk platform for fremtiden
Med et solidt fundament og stærke resultater bag sig, er 'Malmos – en del af idverde' klar til at tage det næste skridt i sin mere end 70 år gamle historie.
Siden 2022 har selskabet øget sin omsætning med hele 53 % og fastholdt en sund og stabil indtjening. Resultaterne vidner om et stærkt team, der allerede leverer solidt i markedet og som samtidig er rustet til at imødekomme kundernes stigende krav inden for bæredygtighed, biodiversitet og helhedsorienterede løsninger.