Aktuelle nyheder - Byggeri

Teknisk skole i Horsens køber el-gummigedLærling Mathias Buchhave kører et par meter frem med den nye Kramer gummiged, som hverken støjer eller oser. (Foto: Wacker Neuson)

Teknisk skole i Horsens køber el-gummiged

Learnmark har investeret i fuldelektrisk hjullæsser. Den nye maskine må anvendes, selv om der er lærlinge i gang med struktør- og brolæggeropgaver i hallerne.

Del artiklen på

Den gule gummiged triller lydløst gennem den store hal med en tung palle betonklodser, som nænsomt bliver stillet midt på det stabilgrusbelagte gulv. Først da gummigeden bliver sat i bakgear, giver den lyd fra sig i form af en alarmerende tone. De mange struktør- og brolæggerlærlinge, der arbejder i hallen, kender lyden og kigger op. De har allerede vænnet sig til den nye fuldelektriske hjullæsser, som blev taget i brug for få dage siden.

Den lydløse maskine er en Kramer 5055e, en fire tons gummiged med 50 hestekræfter og firehjulsstyring – leveret med centralsmøring, gafler, skovle og fejemaskine.

Hallerne skulle tømmes
Inden den nye el-maskine blev anskaffet, skulle hallerne tømmes for lærlinge, før den gamle dieseldrevne gummiged kunne køre ind. Det fortæller faglærer Michael Rousing. Efterfølgende skulle der luftes godt ud, før de unge mennesker igen kunne komme i gang med deres praktiske opgaver.

Den nye batteridrevne maskine lever derimod op til de krav, som de forskellige myndighederne stiller til blandt andte arbejdsmiljø og forurening.

- Det er fremtidens løsning for et uddannelsessted som vores, hvor vi arbejder i en lukket hal, siger Michael Rousing og bliver suppleret af sin kollega:

- Vi er meget tilfredse med den nye gummiged, som hverken støjer eller forurener. Den lever i den grad op til de behov, vi har, og så er den – med sin lille venderadius – meget nem at manøvrere med. Derudover har den samme kræfter som en dieseldrevet model, siger faglærer Johnny Nikolajsen.

Størst i Danmark
Struktør- og brolæggerlinjen er en af erhvervsuddannelserne på Learnmark i Horsens, som oplever stor søgning, og netop nu er der 36 unge på Grundforløb 2.

- Vi er inde i en god periode, hvor vi har masser af elever, og der er lærepladser til alle. Det er ikke blot de lokale virksomheder, der bakker op og tager lærlinge. Vi har elever fra det meste af Jylland og Fyn. Gennem de sidste år er vi vokset og er efterhånden blevet den største skole i landet på vores område, siger Michael Rousing og lader en af eleverne tage plads på førersædet i den nye gummiged.

Den kompakte Kramer-model er den første fuldelektriske hjullæsser med firehjulsstyring på markedet. Det fandt de to faglærere ud af, da de gik i gang med at undersøge, hvad de egentlig kunne få af batteridrevne læssemaskiner. Beslutningen om at træffe et valg var derfor ikke så svært.

- Det var den eneste af de eldrevne maskiner, vi kunne finde på markedet i den her størrelse, pointerer Johnny Nikolajsen.


DanB

Læs mere om Byggeri

10/7 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.