Tilskud til byfornyelse motiverer til private investeringer
Med de penge, der er tilbage i byfornyelsespuljerne, er det sandsynligt, at kommunerne vil prioritere størsteparten til nedrivninger, og at bevaringsværdige bygninger bliver taberne
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har i en henvendelse til formanden for Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg, Lennart Damsbo-Andersen (S), stærkt kritiseret regeringens planer om ’at beskære byfornyelsesmidlerne voldsomt til fordel for jobpræmieordningen og bandepakke III’.
Formand for landsforeningen, Karen Margrethe Olsen, understreger, at byfornyelsesmidlerne er af stor betydning for mange kommuner, hvor midlerne blandt andet bidrager til istandsættelse af klimaskærmen på fredede og bevaringsværdige bygninger. - I særdeleshed er midlerne af stor betydning i byer og områder med faldende befolkningstal, hvor priserne på ejendommene ikke stiger og, hvor butikker står tomme, skriver hun videre.
Den forkerte vej
Formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, Jørn Pedersen, er også stærkt kritisk over for nedskæringerne:
- Det er den helt forkerte vej at gå. Midlerne til byfornyelse er afgørende for rigtig mange kommuner i indsatsen for at skabe attraktive og levedygtige kvarterer i både større byer, mindre købstæder og landdistrikter. Og den indsats vil blive hårdt ramt, hvis Folketinget skærer så voldsomt i byfornyelse, siger han.
Vigtige redskaber
Puljerne kan bruges til istandsættelse og nedrivning, og ifølge Karen Margrethe Olsen prioriterer mange kommuner at istandsætte i stedet for nedrivning af bevaringsværdige bygninger:
- Det er derfor meget vigtige redskaber i kommunernes kamp for at forskønne bygninger og byrum, skriver hun og henviser til tal fra ministeriet, der viser, at byfornyelsesmidler også motivere til private investeringer.
Når stat og kommune investerer én krone i områdefornyelse, investerer private bygherrer i gennemsnit 3,5 kroner.
Betydning for turister
Hun mener, at støtte fra byfornyelsesmidlerne er den eneste hjælp til vedligeholdelse af bevaringsværdige ejendomme med en stor historisk og visuel betydning for lokalsamfundet:
- De har en direkte betydning for antallet af turister, mulige tilflyttere til områderne og arbejdspladser i lokale håndværksvirksomheder. Det er således i fællesskabets interesse, at de bevaringsværdige bygninger vedligeholdes og fastholder deres bevaringsværdier, skriver Karen Margrethe Olsen.
Det fælles skatkammer
Formanden for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur noterer, at når en ejer står med valget imellem for eksempel en billig utilpasset tagbelægning og et kvalitetsprodukt, som kan være med til at højne bevaringsværdien af ejendommen, er det vigtigt, at det offentlige bidrager med en del af de ekstraudgifter, som er forbundet med at vedligeholde en bevaringsværdig ejendom.
En undersøgelse fra Realdania - ”Vores Fælles skatkammer bygningsarven er penge værd” viser ifølge Karen Margrethe Olsen ’klart at istandsættelse af bevaringsværdige bygninger sikrer øgede turister, øget omsætning i butikkerne, flere overnatninger og generelt stigende huspriser’.
Store nedskæringer
Den samlede reduktion i Byfornyelespuljen er i år cirka 257 millioner kroner, hvilket efterlader cirka 136 millioner kroner til byfornyelse i 2017.
Det beløb reduceres yderligere i årene 2018-19 til 65 millioner kroner:
- Med de få midler, der nu er tilbage i puljerne er det sandsynligt, at kommunerne vil prioritere størsteparten til nedrivninger og at de bevaringsværdige bygninger bliver taberne. Det er ekstra ærgerligt og kritisabelt, da tallene klart viser, at flere og flere kommuner i de seneste år har benyttet sig af byfornyelsesmidlerne, slutter Karen Margrethe Olsen.
Den seneste opgørelse fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet viser, at de til rådighed værende midler på cirka 266 millioner kroner blev brugt fuldt ud i 2016.
