Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

To jyske boligorganisationer gifter sig

To jyske boligorganisationer gifter sig

Arbejdernes Andelsboligforening i Struer og Boligselskabet ”Sct. Jørgen” i Holstebro lægges sammen efter 10 års nært samarbejde

Del artiklen på

Beboerne i omkring 3.600 boliger i Nordvestjylland får nu en ny udlejer eller administrator. Arbejdernes Andelsboligforening, AAB, i Struer og Boligselskabet ”Sct. Jørgen” i Holstebro sammenlægges. Det er besluttet med markante flertal i begge boligorganisationer. Den sidste afstemning foregik på en generalforsamling i Struer i aftes.

Det sammenlagte selskab kommer til at hedde NordVestBO. Dermed følger navnet op på det samarbejde, som Arbejdernes Andelsboligforening og Boligselskabet ”Sct. Jørgen” har haft i mere end ti år. De har drevet et fælles driftsselskab med navnet Nordvest Administration. Det selskab har løst en række fælles opgaver. Med sammenlægningen bliver det hele nu fælles.

NordVestBO skal efter planen træde i kraft allerede om lidt over tre uger – til nytår. Dermed vil nuværende og nye indbyggere i Nordvestjylland snart kunne vælge mellem lejligheder og huse i Struer og Holstebro kommuner ved kun at søge ét sted.

Formand Karen Hause fra Arbejdernes Andelsboligforening er glad for, at der har været stor opbakning til sammenlægningen.

- Jeg siger til lykke til Arbejdernes Andelsboligforening og til beboerne, siger Karen Hause. På generalforsamlingen var der en beboer, som sagde, at vi skal tænke på børnefamilierne, fordi de skal bo her i mange år. Det kan ikke siges mere præcist.
Hos Boligselskabet ”Sct. Jørgen” var der også markant opbakning til sammenlægningen.

Formand Inge Lise Madsen glæder sig.

- Nu kan vi komme videre ud fra det fælles grundlag, som de to bestyrelser har skabt i det sidste år. Nu er vi rustet til de udfordringer, der kommer, siger Inge Lise Madsen.
Med sammenlægningen kan den fælles boligorganisation spare 1,5 millioner kr. årligt bare i moms. Dermed bliver der mulighed for at øge servicen over for beboerne. Samtidig stiller regeringen krav om kraftige effektiviseringer i den almene boligsektor, og de betingelser bliver det nu væsentligt nemmere at imødekomme.

NordVestBO beholder sine kontorer i både Struer og Holstebro, og som led i målet om bedre service udvides åbningstiderne i løbet af foråret. Sammenlægningen har ingen konsekvenser for de ansatte, der alle fortsætter i deres nuværende jobs.

-mir

Læs mere om Byggeri

7/12 2017
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLejderLimtræLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder