Tocifret millionoverskud hos PNP Byg
PNP Byg fortsætter fem års vækst og fik sidste år en trecifret millionomsætning og et resultat, der voksede femten procent til 16,3 millioner kroner før skat
PNP BYG A/S, der inklusiv samarbejdspartnere beskæftiger ca 100 medarbejdere, satte sidste år satte kronen på fem års fortsat vækst med en trecifret millionomsætning og et resultat, der voksede femten procent til 16,3 millioner kroner før skat og genererede et endeligt resultat på 12,7 millioner kroner efter skat.
- Dygtige medarbejdere, få fejl og mangler og stor troværdighed blandt en bred kreds af trofaste kunder, der i vidt omfang anbefaler os til andre bygherrer, lyder forklaringen fra en tilfreds ejer og administrerende direktør Carsten Jensen om det netop afsluttede regnskab for 2016.
Gør det de er gode til
Ifølge direktøren handler det også meget om at de i virksomheden gør det, de er gode til, opsamler løbende erfaringer og med afsæt i samarbejde med mangeårige samarbejdspartnere har en stor egenproduktion, der omfatter tømrer- og blikkenslagerarbejde, specialiseret os i udskiftning af vinduer, renovering af facader og etablering af nye lune tagkonstruktioner.
- På den måde har vi gennem 40 år opbygget unikke kompetencer på vores felt, og vi sætter en ære i altid at holde vores aftaler og leve op til kundernes og beboernes forventninger, siger han.
Forventer fotsat vækst
Carsten Jensen forventer fortsat vækst også i det kommende år.Rigtig mange af hovedstadens boligområder står foran opdatering og energirenovering, og vi møder stor tillid til vores kompetencer i markedet, hvor boligselskaber, ejer- og andelsboligforeninger, kommuner og byggerådgivere på grund af vores sociale kompetencer selv henvender sig for at invitere os med i konkurrencer, ligesom vi jævnligt får tildelt opgaver fra eksisterende kunder helt uden konkurrence. - På den baggrund ser vi positivt på fremtiden, og vi forventer fortsat vækst i årene frem, fastslår Carsten Jensen, idet han samtidig slår fast, at målet er en stabil og kontrolleret overskudsgivende vækst.
-Jhn