Tre ud af ti boligkøbere ønsker bofællesskabBofællesskabet Skråningen II i Lejre er pt. ved at blive bygget. Der er dog langt fra nok bofællesskaber på markedet, vurderer EDC. Illustration: Vandkunsten

Tre ud af ti boligkøbere ønsker bofællesskab

Ny undersøgelse viser, at tre ud af ti boligsøgende kunne være interesseret i at bo i et bofællesskab, hvor alle har deres egen bolig, og der er adgang til fælles faciliteter

Boformer - samfund

Drømmen om bofællesskab trives især blandt ældre boligkøbere og er generelt stigende med alderen, viser en ny undersøgelse fra EDC. Blandt boligkøbere over 60 år ønsker 36 % et bofællesskab. Det er endvidere især boligsøgende i Region Hovedstaden, der har antennerne rettet ind mod en fremtidig bolig i fællesskab med andre, mens interessen er mindst blandt nordjyderne.

Interessen for deciderede kollektiver, hvor ejendommen ejes i fællesskab med andre, er dog meget lille i hele landet, idet kun to procent angiver at have interesse for dette.

- Fra vores mæglere hører vi især om mere modne boligsælgere, der, efter børnene er flyttet hjemmefra, ønsker at flytte til boliger, hvor man indgår i et fællesskab med naboerne. Desværre er der ikke nok af denne type boliger, siger EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann.

Tryghed og fællesskab er vigtigst
Analysen viser, at det især er værdier som ’tryghed’ og ’fællesskabsfølelse’, de potentielle købere af boliger i bofællesskaber lægger vægt på. Der er dog forskel på mændenes og kvindernes motiver: Den vigtigste pointe for mændene er nemlig ’adgang til fælles faciliteter’, mens tryghed vægter højst hos kvinderne.

- Undersøgelsen bekræfter, at mænd ofte fokuserer på det praktiske i dagligdagen, mens kvinderne har mere blik for helheden, og hvordan boligen vil fungere som ramme for livet. Fælles for begge køn er dog, at tryghed og fællesskabsfølelsen er rangeret på de højeste pladser, hvilket også hænger sammen med, at relativt flest ældre boligkøbere er interesseret i bofællesskaber, siger Jan Nordmann.

På baggrund af svarene fra de 2000 adspurgte og erfaringerne fra mæglerforretningerne, opfordrer EDC kommuner og projektudbydere til at tænke mere i bofællesskaber, når nye boligområder planlægges.

- Især i lyset af, at det netop er gruppen af ældre, der vokser mest de kommende år, og det er netop denne gruppe, der er mest interesseret i bofællesskaber, er det nødvendigt at gentænke fremtidens boligområder. Vi ved, at man er i gang mange steder, men vi ser stadig langt flest udstykninger til traditionelle parcelhusområder, slutter Jan Nordmann.

-los


14/8 2019
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger