Trægigant styrker forretningenFrøslev Træ retter nu fokus mod projektmarkedet. Derfor har træproducenten ansat to nye projektkonsulenter: Bo Toftager (th) og Dennis Mortensen (tv).

Trægigant styrker forretningen

Træproducenten Frøslev Træ A/S vender nu for alvor blikket mod markedet for projektsalg. Derfor har virksomheden ansat to garvede videnspartnere og projektkonsulenter

Træ som byggemateriale vinder mere og mere indpas i den danske byggebranche. Det gælder også markedet for projektsalg, hvor fordelene ved det bæredygtige materiale er begyndt at give genklang. Det er en tendens, som den sønderjyske træproducent Frøslev i høj grad mærker:

- Branchen har mere end nogensinde før fokus på træ som byggemateriale. Det inkluderer også projektmarkedet, hvor vi oplever, at flere og flere omfattende projekter opføres med træ. Derfor har vi besluttet at styrke vores forretning med to nye projektkonsulenter, fortæller Morten Bak, salgschef hos Frøslev Træ.

Tidens bæredygtige byggemateriale
Pr. 1. januar kunne træproducenten således byde velkommen til Bo Toftager, projektkonsulent med ansvar for Nordsjælland og København, mens Dennis Mortensen tiltræder som projektkonsulent i Jylland.

- Bo og Dennis fungerer som videnspartnere og besøger kunder, rådgivere og bygherrer i hele landet i samarbejde med vores eksisterende videnspartnerteam. Vi vil gerne gøre kunderne endnu mere opmærksomme på, hvor relevant og bæredygtigt træ er som materiale til tidens byggeri og arkitektur, lyder det videre fra Morten Bak.

30 års erfaring med byggeri
Tilsammen har de to nye konsulenter mere end 30 års erfaring inden for byggebranchen, og er begge vant til at formidle viden om byggematerialer til entreprenører, arkitekter, bygherrer mv.

Bo Toftager har de seneste 5 ½ år arbejdet som projektkonsulent hos materialeproducenten Xella og forinden hos virksomheder som Rockwool og Wienerberger. Han er med andre ord en garvet branchemand med over 20 års brancheerfaring:

- Jeg kender efterhånden byggebranchen ud og ind, og jeg ser meget frem til nu at prøve kræfter med at sælge træ til projektmarkedet, fortæller Bo Toftager.

Dennis Mortensen kommer fra en stilling som ekstern sælger hos Stark, hvor han har været i ti år. For ham er det særligt erfaringerne fra netop et byggemarked, som han kan tage med sig i jobbet hos træproducenten:

- Min tid hos Stark har givet mig en særlig indsigt i det marked, som jeg nu skal arbejde med fra den anden side af ’bordet’. Jeg glæder mig meget til min nye rolle og ikke mindst til at få et dybdegående kendskab til træ som byggemateriale, siger han.

Frøslev Træ søger desuden endnu en videnspartner/projektkonsulent, som også kommer til at arbejde med det jyske marked.

-jhn

16/1 2019
  • Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    byggeri ›Ny havplatform skal gøre det lettere at finde og genbruge viden, så miljøvurderinger og nye anlægs- og forskningsprojekter kan bygge videre på det, der allerede er undersøgt. Det skal styrke grundlaget for beslutninger om brugen af havet
  • Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    byggeri ›Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære