left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Venstre klar med plan for infrastruktur

Venstre klar med plan for infrastruktur

Der er projekter til alle regionerne, og Venstre er også parat til at finde pengene

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen har ikke lagt skjul på, at han er dybt skuffet over, at transportministeren Benny Engelbrecht endnu ikke har indkaldt til forhandlinger om den kommende infrastruktur. Og han er ikke i tvivl om, der er en lang række vejprojekter, som er lige til at gå til:

- Det har vi en klar idé om region for region, og det er ingen hemmelighed at, i Nordjylland er der meget fokus på Den Tredje Limfjordsforbindelse. I Region Midtjylland gælder det Hærvejsmotorvejen, som en nødvendig fremtidssikring af den jyske transportkorridor i sammenhæng med udbygning af E45. Hvis vi tager Fyn, er det vejen syd om Odense med sekssporet motorvej, og på Sjælland skal vi til Kalundborg med en motorvej, vi skal til Frederikssund med en motorvej, og så er der Næstved-Rønnede, siger Kristian Pihl Lorentzen til BygTek.

Motorvej til Stevns
Og så nævner han et motorvejsprojekt, der sikkert kommer bag på mange – en Stevns Motorvej:

- Den er jeg selv meget optaget af, fordi jeg tror, at den landsdel kan få et kæmpe løft bosætningsmæssigt og erhvervsmæssigt, hvis vi får en forbindelsesvej ind til Stevns fra Sydmotorvejen. Der er også nogle projekter i Nordsjælland, herunder en videreførelse af Hillerødmotorvejen til Helsinge. Der er altså masser af ting at gå i gang med. Der er virkelig stort behov for at komme i gang med nogle investeringer rundt om i Danmark, og jeg siger med vilje investeringer, fordi veje er en investering i fremtidens vækst og velfærd…

God forrentning af Hærvejsmotorvej
Netop Hærvejsmotorvejen er der flere, der har sat spørgsmål ved økonomien i, men her siger Kristian Pihl Lorentzen, at der ikke er grund til bekymring:

- Det er fuldstændig forkert fortolket. Der er to undersøgelser af en Hærvejsmotorvej. Dels en VVM-undersøgelse af den tidlige fase mellem Haderslev Nord og Give via Billund. Den viser, at der er en samfundsøkonomisk forrentning på 3,9 procent. Det er ganske vist meget lavere, end man troede, men der er en god aflastning af Vejlefjordbroen. Det er en nødvendig aflastning, fordi allerede i dag passerer knap 100.000 biler på broen i døgnet. Der er en pæn forrentning, hvis man ser på det samlede Hærvejsprojekt, i størrelsesordenen 5-6 procent. Det er en myte, at det er et dårligt projekt. Det er tværtimod et godt og et nødvendigt projekt, fordi vi skal have aflastet Vejlefjordbroen. Det er først og fremmest vigtigt at få aflastet E45 men, det hjælper ikke noget at udvide E45, hvis man ikke kan komme over Vejlefjordbroen, siger Venstres transportordfører.

Samtidige projekter
Kristian Pihl Lorentzen slår fast, at man samtidig med anlæggelsen af Hærvejsmotorvejen og udvidelsen af E45 skal udvide og anlægge de øvrige nævnte motorvejens projekter på blandt andet Sjælland og Fyn, og pengene skal komme fra de 112 milliarder kroner, som ’de blå partier’ fandt med deres infrastrukturaftale i 2019:

- Vi satte netop en lang række projekter i gang i hver eneste region. Det skaffede vi finansieringen til, og det er vi villige til at gøre igen…

Ring 5 er uden perspektiv
Men hvad med Ring 5 omkring København, der jo mødte stor modstand, da den blev debatteret sidste år:

- Den er vi ikke begejstret for i Venstre. Vi er mere optaget af at få undersøgt mulighederne for en motorvej mellem Ringsted og Roskilde. Ring 5 er en dårlig idé, hvor man vil bygge en motorvej parallelt med og meget tæt på Køge Bugt Motorvejen. Det er der ikke meget perspektiv i. Men vi skal have styrket kapaciteten ind mod København fra sydvest, og derfor fokuserer vi på Ringsted-Roskilde kombineret med en udbygning af Holbækmotorvejen, så vi ikke får en flaskehals øst for Roskilde, siger Damarks ’Mr. Vej’.

Biltrafikken falder ikke
BygTek peger på, at det fra flere sider har været nævnt, at fremtidens biltrafik ikke bliver så stor, som den er i dag, blandt andet fordi der vil blive øget brug af hjemmearbejdspladser:

- Der er ingen tvivl om, at den effekt kommer vi til at se, og vi ved også, at når vi får selvkørende biler, bliver trafikken afviklet mere effektivt. Men det tager højst stigningen af trafikken. Den grundlæggende trafikmængde, vi har i dag, den ændrer sig ikke i nedadgående retning. Det tror jeg ikke på, fordi vi har økonomisk vækst, og økonomisk vækst giver altid mere trafik, slutter Kristian Pihl Lorentzen.

Lyt til hele interviwet med Kristian Pihl Lorentzen på nedenstående link

http://radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=3960

 

 

Læs mere om Byggeri

5/7 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.