Verdens måske mest humane fængsel
Det nye Statsfængsel Storstrøm i Nørre Alslev er med mest mulig menneskelighed og sikkerhed i særklasse
Ambitionen med Statsfængsel Storstrøm har været at skabe verdens mest humane lukkede fængsel med reel resocialisering af de indsatte som det overordnede mål. Samtidig skal fængslet ved Nørre Alslev på Nordfalster fungere som et af Danmarks mest sikre.
Den overordnede arkitektoniske ide har været at skabe en bebyggelse med samme struktur og skala som en mindre landsby. Arkitekturen, der skal styrke lysten og evnen til at indgå i samfundet efter endt afsoning, skaber samtidig et behageligt og trygt miljø for fængselspersonalet, og bygningerne relaterer sig til bygningstraditionen i det nære miljø på Falster.
Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 8.
-kj