Vidensdeling og efteruddannelse i spartel- og fugemasseBjarne Holm fra Dana Lim giver ansatte i landets byggemarkeder konkret produktviden, så rådgivningen kan blive endnu skarpere.

Vidensdeling og efteruddannelse i spartel- og fugemasse

Dana Lim har lanceret en række nye kurser til byggeriet, som klæder forhandlerne på til at sælge løsninger og ikke blot enkeltstående produkter

Butiksassistent hos byggecenteret 10-4 i Viborg, Maigen Danielsen, er én af flere kursister, som har fået både teoretisk og praktisk undervisning hos producenten Dana Lim. Formålet er at opfriske kursisternes eksisterende viden og give dem endnu mere ekspertise, end de har i forvejen:

- Selvom jeg har solgt maling i 15 år og har god erfaring på området, lærte jeg en masse nyt på kurset. Viden, som jeg kan bruge overfor vores kunder, når de stiller spørgsmål til konkrete produkter og problemstillinger.

Maigen Danielsen deltog i starten af maj i det nyoprettede kursus 'Farvehandler'. Det er ét af i alt tre kurser, som henvender sig direkte til ansatte i landets byggemarkeder. Formålet er at klæde dem endnu bedre på, når kunderne har brug for vejledning i butikkerne. Derfor har kurserne fuldt fokus på at opdatere kursisternes produktviden og know-how.

Bedre slutresultat
Ud over kurset 'Farvehandler' udbyder Dana Lim også kurserne 'Fuger i Byggeri' og 'Basis-kurset'. For alle tre kurser gælder det, at kursisterne tager derfra med dugfrisk viden og som Dana Lim-eksperter:

- Det er vigtigt for os, at vi kan være med til at gøre vores forhandlere endnu skarpere. På den måde får kunderne den rette hjælp, og slutresultatet bliver bedre. Det handler ikke kun om at sælge et produkt, men også om at sælge den rette viden bag. Og så er det samarbejde, som vi gør en dyd ud af at have med vores forhandlere, fortæller Bjarne Holm, som er undervisningsansvarlig hos Dana Lim og fortsætter:

- Desuden er det vigtigt, at vi i vores branche fokuserer på at vidensdele og efteruddanne. Det kommer alle parter til stor gavn.

Kurser i efteråret
I løbet af de seneste måneder har producenten afholdt syv kurser, mens en ny omgang starter op til efteråret. Her er der stor sandsynlighed for, at Maigen Danielsen igen vil være at finde på skolebænken:

- Jeg har planer om at deltage igen til efteråret på fugemassekurset. Jeg glæder mig til at gå i dybden med flere kunderelaterede situationer og stille de spørgsmål, jeg brænder inde med.

Kurserne bliver afholdt i Kolding, Odder og Køge og varer én arbejdsdag. Som kursist modtager man et diplom for deltagelse, og man får al materiale tilsendt elektronisk.

-kj

21/6 2019
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger