isover
scroll
Debat: Naturen kan være en del af løsningen på klimaproblemerneMulighederne er mange, når vi vælger at søge naturens egne løsninger, siger administrerende direktør i Idverde Danmark, Morten Dohrmann Hansen.

Debat: Naturen kan være en del af løsningen på klimaproblemerne

Regningen for klimaforandringerne ender hos landets kommuner, boligejere og hos naturen. I stedet bør vi vende blikket mod naturens egne løsninger, mener Morten Dohrmann Hansen, der er administrerende direktør i Idverde Danmark

I oktober ramte en historisk stormflod Danmark med forhøjede vandstande på over to meter, og 2023 endte med at slå alle rekorder som det vådeste år nogensinde.

Som samfund kan vi ikke længere undlade at tage stilling til, hvordan vi garderer os mod fremtidens vejr.

Ligesom kommuner med kystnære områder ikke længere kan undgå at skulle prioritere økonomi til forbyggende foranstaltninger og genopretning.

Hos Idverde er vi slet ikke i tvivl om, hvad vi skal gøre mere brug af fremover: Naturens egne løsninger.

På tværs af selskaberne i Idverde er naturen en grøn partner, hvis egenskaber og potentialer vi drager nytte af. Naturen er langt fra blot en kraft, vi skal gardere os imod.

Som Danmarks og Europas førende anlægsgartnerkoncern har vi specialiseret os i naturbaseret klimatilpasning, der samtidig er katalysator for yderligere værdiskabelse.

Heriblandt øget biodiversitet, mere levedygtige byer og større mental sundhed.

I Danmark er vi vant til at tænke traditionel kystsikring - typisk diger, høfder og bølgebrydere.

Udfordringen med denne type kystsikring er, at den forstyrrer dyr og planters oprindelige levesteder, ligesom kystsikring med CO2-krævende betonelementer eller løbende tilførsel af sand- eller jordmaterialer vejer tungt på klimaregnskabet.

Til gengæld taler vi alt for lidt om den naturbaserede kystsikring, hvor vi gennem vores natur- og landskabsforvaltning kan skabe naturtyper, der kan bidrage til større modstandsdygtighed, understøtte økosystemstjenester og binde store mængder drivhusgasser.

Tag strandenge som eksempel.

Strandenge er lavtliggende vådområder, der ligger placeret mellem vand og udnyttede jorde.

De har en høj tolerance over for saltvand, og deres typisk tætte plantedække skaber en naturlig modstandskraft for vandet og sænker bølgernes hastighed.

Samtidig fungerer strandenge som optimalt levested for en lang række fuglearter, ligesom beplantningen kan optage og lagre CO2.

Et andet godt eksempel på, hvordan vi kan øge naturens egen modstandsdygtighed, er ved at genetablere havbundsmiljøer – f.eks. ved at etablere stenrev og ålegræsparker.

Ålegræs har en naturlig evne til at dæmpe bølger og en fænomenal evne til at binde CO2, hvilket reducerer næringsstoffer i vandet og understøtter et rigt havmiljø.


På tværs af Idverde Europa har vi samlet viden, erfaringer og praktisk know-how om kystsikring og genopretning af vandmiljøer.

I Holland plejer vi f.eks. flere hundrede kilometer flod- og kystområde, bl.a. i naturbeskyttelsesområdet De Groenzoom.

I Tyskland genoprettes en lang række bynære flodområder for at sikre bebyggelse og lokalsamfund mod oversvømmelse. 

I den franske by Callais er det lykkedes at kombinere kystsikring med grønne og rekreativ byrum. Bare for at tage et par eksempler.

Det er min personlige ambition, at vores partnerskab med naturen gentænkes.

Naturen kan bidrage til løsningen på vores klima- og biodiversitetskriser, hvis vi giver den plads og mulighed.

Arbejdet skal tilpasses de lokale naturforhold og der vil være regulativer at forholde sig til - f.eks. klitfredning og Kystbeskyttelsesloven, men vi må være modige nok til at tænke mere ambitiøst - på naturens og samfundets vegne.

Morten Dohrmann Hansen
Administrerende direktør
Idverde Danmark
Tlf: 40648241
mdh@idverde.dk

24/1 2024
  • Debat: Politisk inkompetence oversvømmer Danmark

    Debat: Politisk inkompetence oversvømmer Danmark

    debat ›Der burde være krav til kommunerne om, at en vis procentdel af indtægterne fra salg af erhvervsjord og jord til boliger skal gå til at udvikle kloaknettet eller sikre andre afløbsløsninger, mener BygTek-journalist, Dan Bjerring
  • Debat: Ikke nok forberedelsestid til ny asbestlov gør lige surt for virksomhederne

    Debat: Ikke nok forberedelsestid til ny asbestlov gør lige surt for virksomhederne

    nedrivning-og-miljoesanering ›Man kan umuligt være modstander af den nye asbestlov, men politikerne har givet de udførende alt for kort tidsramme til at omstille sig, mener administrerende direktører i Swisspearl Danmark og Danske Byggecentre, hhv. Jens Norddal og Palle Thomsen
  • Dansk Industri tordner mod socialdemokratisk pensionsudspil

    Dansk Industri tordner mod socialdemokratisk pensionsudspil

    politik ›Det vækker bekymrede miner i Danmarks største erhvervsorganisation, at Socialdemokratiet ikke længere lover at bakke om den stigende pensionsalder som aftalt i 2006
  • Debat: Latrinær aftale skabte økonomisk guldkalv

    Debat: Latrinær aftale skabte økonomisk guldkalv

    debat ›Danskerne får ikke megen glæde af Femernforbindelsen i forhold til, hvis de havde kunnet køre over Storebælt for en brøkdel af prisen på Femern, mener BygTek-journalist, Dan Bjerring
  • Debat: Aarhus Tech gør meget for at støtte elever med behov

    Debat: Aarhus Tech gør meget for at støtte elever med behov

    debat ›På Aarhus Tech mener chefkonsulent Søren Berg Knudsen, at der er plads til alle unge uagtet diagnose, og han ærgrer sig over en række dårlige oplevelser, som tidligere elev Frederik Harbøll Ihle senest har beskrevet i et debatindlæg her på siden
  • Debat: ’Det er kun for bøsser og gravide’

    Debat: ’Det er kun for bøsser og gravide’

    debat ›Følger traditionerne indenfor håndværkeruddannelserne med tiden, og følger de med nutidens uddannelser, spørger en nyligt udlært tømrer fra Aarhus Tech, der undrer sig over oldnordisk jargon, lav professionalitet og ikke at føle sig prioriteret
  • Debat: If it aint broke – don’t fix it

    Debat: If it aint broke – don’t fix it

    debat ›Det vil skade Danmarks ambitioner om at være førende inden for bæredygtigt og innovativt byggeri, hvis regeringen piller for meget ved bygningskonstruktøruddannelsen, mener chefkonsulent i SMVdanmark, Kasper Munk Rasmussen
  • - Geopolitiske uroligheder får os til at trække os sammen

    - Geopolitiske uroligheder får os til at trække os sammen

    debat ›Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, oplevede en pæn stigning i antallet af opgaver i Europa i 2023. året før var det Asien, der trak de helt store overskrifter, og forandringen skyldes i høj grad den usikkerhed, der hersker på globale markeder