Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej
Af Daniel Christensen
Danmark står over for omfattende investeringer i klimatilpasning i de kommende årtier.
Men indsatsen på området er hæmmet af siloopdelt regulering og traditioner, som i mange tilfælde forhindrer kommuner, der er ramt af samme udfordringer med vand, i at samarbejde om fælles løsninger.
En ny rapport finansieret af CIP Foundation og Realdania viser tydeligt konsekvenserne af den manglende koordinering og konkluderer, at en mere helhedsorienteret tilgang både er billigere for skatteyderne og skaber byer, der er bedre at leve i.
Rapporten tager udgangspunkt i ’Vandkøbing’, en fiktiv dansk kystby udviklet af Cowi og Arkitema. Med udgangspunkt i data, erfaringer og udfordringer fra virkelige danske byområder samler
Vandkøbing tre store udfordringer, som mange danske kystbyer allerede kæmper med: Stigende havvand, oversvømmelsestruede vandløb og kraftige regnskyl.
Helle Osmer Clausen, der er programdirektør i CIP Foundation, siger:
- Vi skal investere milliarder i klimatilpasning de kommende år. Derfor er det afgørende, at vi har et fælles grundlag for at diskutere, hvilke løsninger der giver størst værdi for samfundet.
- Vandkøbing gør det muligt at se hele systemet frem for de enkelte projekter, og det er netop den samtale, vi håber at bidrage til, samtidig med at vi får et indblik i, hvor reguleringen står i vejen for de bedste og billigste løsninger.
Tværgående løsninger møder modstand
I rapporten sammenligner ingeniører, arkitekter og økonomer en traditionel tilgang til klimatilpasning med en helhedsorienteret model, der tager højde for vandets samlede kredsløb.
Undersøgelsen understreger, at de løsninger, der ikke kun beskytter mod oversvømmelser, men også bidrager til bedre byrum, mere natur og øget livskvalitet, også ofte er billigere end de mere traditionelle, tekniske tiltag.
Alligevel viser rapporten, at netop disse løsninger ofte møder barrierer i form af regulering, finansiering og sektoropdelte ansvarsområder.
Der findes veldokumenterede metoder til at håndtere oversvømmelser, men realiseringen af de mest effektive løsninger begrænses af eksisterende rammer, som er opdelt på tværs af aktører, ansvarsområder, finansieringsmodeller, vandtyper og geografiske grænser.
- Klimatilpasning handler om langt mere end at finde den hurtigste tekniske løsning, der kan holde vandet ude. Klimatilpasning har et stort potentiale til ikke blot at beskytte, men også at udvikle vores byer.
- Det potentiale bør vi udnytte lang bedre, så vi får nogle løsninger, der også kan skabe værdi de mange dage, hvor vejret er roligt, siger Mikkel Suell Henriques, der er projektchef i Realdania.
Ved at tilbageholde vand i oplandet, integrere løsninger i byområderne og kombinere tekniske og naturbaserede tiltag kan behovet for omfattende og dyre enkeltstående indgreb i de mest sårbare områder reduceres.
- Rapporten viser, at der ofte findes løsninger, som er billigere, mere robuste og skaber større værdi for samfundet. Naturbaserede løsninger uden for byen kan for eksempel reducere behovet for omfattende tekniske anlæg inde i byområderne.
- Det giver bedre beskyttelse mod oversvømmelser, udleder i mange tilfælde mindre CO2 og kan bedre tilpasses fremtidige behov, siger divisionsdirektør i Cowi, Henrik Søgård Olsen.
Bag analysen ligger omfattende data, modellering og erfaringer fra danske kystbyer. Formålet er ikke at beskrive en konkret by, men at skabe et fælles beslutningsgrundlag for den bredere debat om fremtidens klimatilpasning.
Med Vandkøbing ønsker parterne bag at bidrage til diskussionen om, hvordan Danmark får mest mulig beskyttelse, natur, bykvalitet og samfundsværdi ud af de milliardinvesteringer, som klimaforandringerne nødvendiggør.
De gennemførte analyser viser, at for hver krone investeret i klimatilpasning vil samfundet spare to kroner i undgåede skadesomkostninger.
Danskerne lever ved vandet
Over en million danskere bor under 1 km fra kysten, og for langt de fleste danskere er kyst og strand mindre end en times kørsel væk
9 ud af de 10 største byområder ligger ud til vandet
76 af Danmarks 98 kommuner er kystkommuner
Verdens nuværende klimapolitikker forventes at føre til 40-50 centimeters yderligere havniveaustigning i Danmark i år 2100. Det vil ifølge DMI bl.a. betyde, at stormfloder, som i dag forekommer en gang på 100 år, kan ske gennemsnitligt hvert tredje år.
DTU har estimeret de samlede økonomiske skadesomkostninger fra oversvømmelser i Danmark til ca. 400 mia. kr. over de næste 100 år.
