Daloc
Debat: Politisk inkompetence oversvømmer Danmark

Debat: Politisk inkompetence oversvømmer Danmark

Der burde være krav til kommunerne om, at en vis procentdel af indtægterne fra salg af erhvervsjord og jord til boliger skal gå til at udvikle kloaknettet eller sikre andre afløbsløsninger, mener BygTek-journalist, Dan Bjerring

2024 tegner til at blive det vådeste år nogensinde. Overalt i landet viser sig problemer med at komme af med det overskydende vand, og ikke mindst på grund af grundvandstanden hører oversvømmede kældre og marker til ’dagens uorden’.

Sandheden er, at lokalpolitikerne i årevis har svigtet totalt, når det gælder afløb af vand. De har ikke sikret, at vandløbene bliver renset for vandplanter, der forhindrer gennemstrømningen af vand.

Og de har ikke sikret, at kloaknettet løbende er blevet tilpasset de vandmængder, der kommer, når der dels bliver bygget flere boliger og dels udviklet erhvervsområder.

Der burde være krav til kommunerne om, at en vis procentdel af indtægterne fra salg af erhvervsjord og jord til boliger skal gå til at udvikle kloaknettet eller sikre andre afløbsløsninger.

Politikerne forsøger i øjeblikket mange steder i landet at tørre regningen for deres svigt af på borgerne i form af krav til separat kloakering, som borgerne selv skal betale.

Regningerne for separat kloakering for den enkelte bolig løber let op i 50.000 kr. og bliver i virkelighedens verden til en ekstra skatteregning.

Og det gør det ikke bedre, at det politiske flertal på Christiansborg med hjælp af Kommunernes Landsforening som ’nyttige idioter’ har indført et ’anlægsloft’, der begrænser kommunernes anvendelse af de formuer, der i dag ligger i kommunekasserne, til noget fornuftigt.

I stedet for at ligge passivt hen burde pengene bruges på både kloaknettet, rensningsanlæg vedligeholdelse af veje og bygninger og andre opgaver, der, hvis de ikke løses nu, bliver langt dyrere siden hen.

I årevis har skiftende regeringer opkrævet milliarder af kroner mere i skatter og afgifter til statskassen end nødvendigt og budgetteret.

Statskassen bugner af penge i en sådan grad, at regeringen ´tilfældigvis´ igen og igen finder øget økonomisk råderum til mere eller mindre nødvendige projekter. Herunder ansættelse af tusinder af bureaukrater i ministerierne.

Til gengæld udsultes kommunerne og regionerne. I kommunerne mangler der vedligehold af infrastruktur og de eksisterende bygninger, og regionerne har i opførelsen af en række af supersygehusprojekter vist, at den opgave har de ikke magtet.

Borgerne er ofre for politisk inkompetence og uduelighed i en sådan grad, at det burde være utænkeligt i det danske samfund.

Af Dan Bjerring
Journalist
BygTek

13/9 2024
  • Opgør med forestillingen om gratis bæredygtighed

    Opgør med forestillingen om gratis bæredygtighed

    debat ›Stafetten:Bæredygtighed er ikke en gratis tillægsydelse og kan ikke leveres uden meromkostninger, siger Anders Sørensen, bæredygtighedschef i Enemærke & Petersen
  • Debat: Det er tilladt at blive klogere

    Debat: Det er tilladt at blive klogere

    debat ›I dag bør træ helt naturligt spille en større roller i byggeprojekter, end det gjorde efter Anden Verdenskrig for 75 år siden, skriver sekretariatsleder i Træ i Byggeriet, Lauritz Rasmussen, og markedschef i Södra, Kenny Holm, i dette debatindlæg
  • Debat: Stort potentiale i genbrug af byggematerialer

    Debat: Stort potentiale i genbrug af byggematerialer

    debat ›Byggebranchen kan bygge grønnere: Et fælles nordisk marked for byggematerialer giver mindre spild, skriver den nordiske socialdemokratiske gruppe i Nordisk Råd i dette debatindlæg
  • Debat: Dygtige håndværkere kan også skabe sunde virksomheder

    Debat: Dygtige håndværkere kan også skabe sunde virksomheder

    debat ›Trods en forholdsvis beskeden succesrate, er der mere end 3000 håbefulde håndværkere, som hvert år vælger at starte en ny virksomhed i byggeriet. Og de må gerne blive hyldet, mener BygTek-journalist, Klaus Tøttrup
  • Når DR er værst

    Når DR er værst

    debat ›Hvad der er galt med Danmarks Radio er den evige søgen efter et nyt offer til det næste interview, mener Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre
  • Høj tillid giver ekstremt høj ansvarlighed hele vejen rundt

    Høj tillid giver ekstremt høj ansvarlighed hele vejen rundt

    byggeri ›LEDERPROFIL: Fem essentielle spørgsmål til en leder i bygge-og ejendomsbranchen - denne gang Søren Stensdal, CEO for ejendomsselskabet Stensdal Group A/S
  • Debat: Øget brug af vikarer går ud over fagligheden og skader markedet

    Debat: Øget brug af vikarer går ud over fagligheden og skader markedet

    debat ›For mange vikarer og ansatte gennem mandskabsbureauer befinder sig i gråzoner eller direkte brud på overenskomster og regler. Dermed bliver de et eksempel på social dumping, mener Claus von Elling, Formand 3F Byggegruppen og Danske Byggefag
  • Klimasikring kræver plads – også under jorden

    Klimasikring kræver plads – også under jorden

    debat ›Stafetten: Det er nødvendigt at tænke under jorden med store anlæg som skybrudstunneler og regnvandsbassiner, indtil der igen er kapacitet, siger Rebekka Nymark, direktør for Byggeri & Anlæg, HOFOR A/S