Energirigtigt trelagsvindue i smal tolagsrammeGlaseksperten Vinduer & Døres Moderne-vindue er netop kommet på markedet, og i den forbindelse har virksomheden desuden lanceret et nyt opdateret katalog.

Energirigtigt trelagsvindue i smal tolagsramme

Øget efterspørgsel på moderne, smalle vinduer og skærpede energikrav i BR18 har gjort, at Glaseksperten Vinduer & Døre har udviklet et nyt energirigtigt trelagsvindue

Der er fuld fart på bygge- og vinduesbranchen, og hos Glaseksperten Vinduer & Døre i Hjørring oplever man også en såkaldt ’corona-effekt’ på renoveringsmarkedet, hvor boligejere bruger markant flere penge på istandsættelse af hjemmet end tidligere. I den forbindelse mærker vinduesproducenten særligt en voksende efterspørgsel på træ/alu-vinduer med et moderne udtryk:

- I løbet af den seneste tid har vi oplevet en massiv vækst pga. boomet i renoveringsmarkedet, man kunne kalde det en slags corona-effekt, hvor boligejere bl.a. bruger deres opsparede feriepenge på hjemmet, herunder f.eks. energioptimering med nye vinduer. Her ser vi især en øget efterspørgsel på de moderne vinduestyper i træ/alu, som er elegante og lette at vedligeholde, fortæller salgschef hos Glaseksperten Vinduer & Døre, Jes Vejby.

Skåret helt ind til benet
Fra d. 1. feb., hvor tilføjelserne med bl.a. skærpede energikrav til vinduer trådte i kraft, forudså virksomheden dog, at det ville blive en udfordring at imødekomme efterspørgslen på de minimalistiske og elegante træ/alu-vinduer, hvis de ikke handlede. Der var derfor behov for en innovativ produktudviklingsproces:

- Inden ændringerne i bygningsreglementet trådte i kraft, valgte mange et tolagsvindue i træ/alu, fordi det var smallere og havde et mere nutidigt udtryk end et trelagsvindue. Men med de nye energikrav var vi tvunget til at tænke innovativt, hvis vi ville bevare det smalle minimalistiske design og samtidig sikre, at vinduet levede op til de skærpede krav til energi, forklarer Jes Vejby og uddyber:

- Løsningen blev vinduet træ/alu Moderne, som er et optimeret vindue, hvor vi har formået at bevare de tre glaslag med samme afstand imellem glassene i kombination med en smallere ramme. Det er således en konstruktion, hvor vi har skåret rammen helt ind til benet – eller ruden for at være helt præcis.

Den indvendige træramme i det nye Moderne-vindue er således blevet 27,5 % tyndere, mens glaslisten i aluminium, der sidder yderst i konstruktionen, med en tykkelse på bare seks millimeter er reduceret med hele 74 % sammenlignet med et standard trelagsvindue i træ/alu. Udover den moderne æstetik bevirker den smalle ramme desuden, at lysindfaldet og dermed indeklimaet optimeres.

- Vi har meget store forventninger til det nye træ/alu-vindue og regner med, at det bliver et af vores absolutte nøgleprodukter fremadrettet på grund af den særlige kombination af moderne æstetik, energioptimering og indeklima, siger Jes Vejby.

Pga. den reducerede tykkelse på både træramme og glasliste er Moderne-vinduet også væsentligt lettere end et traditionelt trelagsvindue i træ/alu. Sammenlignet med et standard træ/alu-vindue med tre lag glas er Glaseksperten Vinduer og Døres nye Moderne-vindue således næsten 10 % lettere.

-kj

23/3 2021
  • Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    doere-vinduer ›På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering
  • Byggeskadeforsikring på vej i graven

    Byggeskadeforsikring på vej i graven

    tilbygning ›Lovforslag lægger op til at udfase byggeskadeforsikringsordningen fra 1. januar 2027
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere