left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Døre & vinduer

Flytter produktionen og ændrer fokus Rødbo vil fremadrettet fokusere på indvendige døre, fortæller direktør Mike Rogers, der derfor bliver nødt til at nedmande i virksomheden.

Flytter produktionen og ændrer fokus

Dør- og vinduesfabrikken Rødbo har solgt de nuværende lokaler på Vinkelvej i Haderslev og ændrer på sortimentet. Det betyder færre medarbejdere

Del artiklen på

Der er travlt i produktionen hos Rødbo Dør- og vinduesfabrik i Haderslev, og inden længe skal personalet også have tid til at pakke ned og flytte både produktion og administration.

- Vi har solgt bygningerne her og skal være ude til 1. september, fortæller direktør Mike Rogers.

Det er et salg, der har været undervejs et stykke tid, men nu er salget på plads, og arealet skal fremover bruges til butikker. I stedet skal Rødbo finde nye lokaler.

- Vi er i kontakt om et lejemål i nærheden af vores nuværende adresse, forklarer Mike Rogers.

Han konstaterer samtidig, at der sker en ændring i det 35 år gamle firma.

- Fremover vil vi have fokus på et mindre produktområde, og det vil primært være indvendige døre, lyder det videre fra Mike Rogers der samtidig konstaterer, at fokuseringen på døre betyder, at der ikke vil være behov for så mange medarbejdere som i øjeblikket. Det ærgrer ham.

- Vi er desværre nødt til at sige farvel til dygtige medarbejdere, hvoraf nogle har været her en del år, men vi håber at kunne hjælpe dem videre, siger Mike Rogers.
Rødbo startede oprindelig i Rødding, men har i mere end 30 år haft produktionen i Haderslev.

-los

Læs mere om Døre & vinduer

21/4 2021