Smart vindueslift forbedrer arbejdsmiljøetFoto: Smart Lift A/S

Smart vindueslift forbedrer arbejdsmiljøet

JHS BYG i Aalborg bruger vakuum-lifte fra Smart Lift til montage af vinduer i et større boligbyggeri. Det reducerer risikoen for nedslidning af medarbejderne og øger samtidig effektiviteten i arbejdet

Sponsoreret indhold: Firmaet JHS BYG er i fuld sving med et stort lejlighedsbyggeri med 95 lejligheder og ungdomsboliger ved havnefronten i Aalborg. Entreprisen rummer ikke mindre end 489 vinduer fordelt på 12 etager, og tømrer Christian Thorhauge er en af de mere erfarne medarbejdere på holdet.

Christian bruger en lille Smart Lift inde i en af lejlighederne, der er ved at blive færdiggjort med både vinduer, gulve, skillevægge og køkken. Under opbygningen er der ikke meget plads at manøvrere på i gange og rum, så det er vigtigt, at liften er kompakt og kan manøvrere på meget begrænset plads.

- Jeg har brugt liften i snart 6 måneder, og den var nem at betjene fra starten af, fortæller Christian, mens han gør klar til næste vindue i en lejlighed med udsigt over Limfjorden i Aalborg.

- Lige nu arbejder jeg alene med montering af vinduer, der vejer op til 175 kg. Jeg er helt fri for tunge løft under montagen og kan nå op til 16 vinduesmontager på en dag, hvor akkorden er på 8 vinduer, fortsætter Christian Thorhauge.

Mindre risiko for nedslidning og skader
- Arbejdsmiljøet er vigtigt, og når det gælder facader og vinduer, går udviklingen stærkt i dag. Eksempelvis skal vinduer i bykerner være lydtætte i dag, hvilket betyder, at tykkelsen og vægten af vinduerne stiger, siger Jacob H. Sørensen, der er indehaver af JHS BYG.

- Vi bruger vindueslifte, fordi det tager meget af det belastende arbejde ud af montagearbejdet, og så er det effektivt. Vi har to forskellige modeller: En stærk lift til udendørs montage i lav højde, der også kan køre lidt i terræn, og så en helt kompakt model, der kan manøvrere på meget lidt plads indendørs og stadig løfte mange kilo, siger Jacob H. Sørensen.

JHS Byg er gradvist vokset siden starten i 2007, og det var med tømrerentreprisen på havnefronten i Aalborg, at det blev oplagt at overveje en investering i en vindueslift.

- Efter at have regnet lidt på differencen mellem leje og køb kunne vi se, at investeringen hurtigt ville tjene sig hjem. Vi prøvede flere fabrikater, men for os var Smart Lift bedst, både i rådgivning gennem processen og i produktkvalitet. Det er bare helt centralt, at liftene både er holdbare og bakkes op af god service, så vi overholder kontrakterne, afslutter Jacob H. Sørensen.


Fakta om Smart Lift
• Op til dobbelt så effektiv vinduesmontage på større projekter
• Betjenes nemt af én mand
• Overtager det opslidende arbejde med tunge løft og håndtering
• Millimeterpræcis og fastholder vinduerne ved hjælp af store sugekopper
• Flere ugers montagearbejde på et fuldt opladet batteri

Kontakt og yderligere informationer:
Smartlift A/S
Tlf.: 97 72 29 11
smart@smartlift.dkwww.smartlift.dk

25/6 2018