Aktuelle nyheder - Døre & vinduer

Udstiller døren som designelement Døren Dinesen Framed by Vahle af Dinesen Douglas er designet af Lars Vejen og er nomineret til en designpris ved Danish Design Award 2019.

Udstiller døren som designelement

Vahle udstiller eksklusive, arkitektoniske trædøre i moderne design til det årlige designevent 3daysofdesign. Med døre fra serien Nordic Design by Vahle viser virksomheden, at døren også er et møbel

Del artiklen på

Vahle deltager i Danmarks årlige designevent 3daysofdesign, der afholdes i København fra d. 23.-25. maj. I Charlottenborgs historiske rammer udstiller Vahle eksklusive og moderne trædøre fra serien Nordic Design by Vahle sammen med andre producenter af dansk møbeldesign.

Vahle vil vise, at døren kan designes, så den bliver et møbel i indretningen.

- Hos Vahle producerer vi arkitektoniske døre, der indeholder et designaspekt, som er med til at gøre døren til et designobjekt, fortæller Vahles direktør Ole Mølby om baggrunden for at deltage i 3daysofdesign.

Vahles arbejde med døren som et møbel viser virksomhedens udvikling fra en produktionsvirksomhed til en designvirksomhed.

Artiklen fortsætter under billedet..
- En dør er du i kontakt med flere gange dagligt, og derfor fortjener døren at blive formet som et stykke design af gode materialer, understreger Vahles direktør Ole Mølby.

Trædøre af nordisk design
Vahle udstiller indvendige døre fra serien Nordic Design by Vahle: To døre i henholdsvis eg og valnød fra The Carpenter's Collection og en Dinesen Framed by Vahle-dør i Dinesen HeartOak. Sidstnævnte design kombinerer Dinesens eksklusive planker, Lars Vejens prisvindende design og Vahles ekspertise indenfor fremstilling af døre.

Denne dør er nomineret til en designpris ved Danish Design Award 2019.

Trædøren er konstrueret af to massive Dinesen planker med skjulte hængsler, så døren får et enkelt og minimalistisk design.

- Den er i al sin enkelhed en perfekt dør, udtaler art director Hans Peter Dinesen om døren, der findes i Mejlborg Basement i Aarhus og snart kan opleves i Charlottenborg.

Dansk design af ægte håndværk
Med deltagelsen i 3daysofdesign ønsker Vahle at udbrede dørens arkitektoniske muligheder, vise ægte håndværk og demonstrere træets bæredygtige egenskaber.

- En dør er du i kontakt med flere gange dagligt, og derfor fortjener døren at blive formet som et stykke design af gode materialer, understreger Ole Mølby.

-los




Læs mere om Døre & vinduer

6/5 2019