Aktuelle nyheder om byggebranchen - Døre & vinduer

Velux og Jet samles i ny divisionFor visuelt at differentiere produktsortimentet i det kommercielle marked fra det velkendte Velux ovenlysvindue får Velux Commercial eget logo og egen visuel identitet.

Velux og Jet samles i ny division

Med Velux Gruppens opkøb af Jet-Group samles de to segmenter arkitektoniske glaselementer og industrielle fladtagsløsninger under samme hat

Del artiklen på

Med opkøbet af Jet-Group blev Velux Gruppen en af de førende aktører på det kommercielle marked i Europa. Kombineret med de seneste opkøb af Wasco og Vitral, samt den løbende udvikling af Velux Modular Skylights bygger Velux Gruppen nu en ny kommerciel division og udvider forretningen til gavn for kunderne på det kommercielle marked. På kort sigt vil Jet-Group og Velux Modular Skylights fortsætte som hidtil.

Velux Gruppen har i mere end 75 år bidraget til bedre hjem ved hjælp af dagslys og frisk luft gennem taget. Første skridt i det kommercielle marked blev taget i 2012, da Velux Modular Skylights blev lanceret med en ambition om også at bringe dagslys og frisk luft ind i de kommercielle bygninger.

Det kommercielle marked består de af to hovedsegmenter arkitektoniske glaselementer og industrielle fladtagsløsninger. De varierer væsentligt, hvad angår kundegrupper og salgsprocesser. Velux Commercial vil fremadrettet dække begge segmenter.

- Vi glæder os til at arbejde sammen om at opbygge den nye kommercielle division under Velux-brandet. Vi ser vækstpotentiale og muligheder for at styrke vores forretning til gavn for kunder og medarbejdere, siger Ralf Dahmer, CEO i Jet-Group, der fremadrettet skal stå i spidsen for det industrielle fladtagssegment i Velux Commercial.

Mere dagslys i kommercielle bygninger
Henrik Øvlisen, vice president i Velux Modular Skylights, er ansvarlig for segmentet af arkitektoniske glaselementer i Velux Commercial. Han tilføjer:

- Vores strategi er at vækste vores forretning ved at bane vej for dagslyset i kommercielle bygninger, og ved at gå sammen med Jet får vi volumen og går ind i et nyt segment. Produkterne og salgsprocessen i det kommercielle marked adskiller sig markant fra det private boligmarked, og for at imødekomme det kommercielle markeds specifikke behov opbygger vi nu den nye division; Velux Commercial.

-los


Læs mere om Døre & vinduer

17/1 2019

Mest læste


Seneste nyheder