Aktuelle nyheder om byggebranchen - Døre & vinduer

Vinduesproducent ansætter 30 nye medarbejdereOutline Vinduers medarbejderstab er i løbet af de seneste 7 uger vokset fra 255 til 285 ansatte.

Vinduesproducent ansætter 30 nye medarbejdere

Outline Vinduer har i løbet af de seneste måneder fået en markant større ordreindgang end forventet. Det får nu vinduesproducenten til at ansætte ikke færre end 30 nye medarbejdere

Del artiklen på

I løbet af de seneste syv uger har Outline Vinduer i Farsø, som sælger sine produkter gennem trælaster og byggemarkeder landet over, været i gang med en større ansættelsesproces. Vinduesproducenten har nemlig som følge af en stigende efterspørgsel på virksomhedens vinduer og døre netop ansat hele 30 nye medarbejdere:

- De seneste måneder har vi oplevet en markant større ordreindgang end forventet, hvilket blandt andet skyldes, at det på trods af røster om aftagende vækst fortsat går godt i byggeriet, og at der er en stigende efterspørgsel på nogle af vores nyeste produkter og koncepter. Det gælder især vores lynleveringskoncept, hvor vi tilbyder markedets hurtigste leveringstid på vinduer og døre på kun fire dage, fortæller direktør Jens Sørensen og fortsætter:

- Den udvikling er nu resulteret i, at vi har måttet øge kapaciteten i produktionen og således opruste medarbejderstaben med 30 nye medarbejdere. De skal primært arbejde i aften- og nattehold, og til trods for at det altid er svært at mande op på de skift, er det faktisk gået rigtig godt med at rekruttere, og vi er lykkedes med at få nogle nye, dygtige medarbejdere ind.

Forventer stigning i salget
Behovet for mere arbejdskraft skal også ses i lyset af, at Outline Vinduer tidligere på året lancerede et nyt Daylight-vindue; et 2-lags vindue med energimærke A. Her forventer Jens Sørensen nemlig også, at det fremadrettet – foruden det i forvejen opadgående salg – vil sætte yderligere gang i hjulene:

- Tidligere på året kunne vi stolt fortælle, at man som noget nyt nu kan købe 2-lags vinduer med energimærke A i de danske byggemarkeder. Vi har nemlig formået at produktudvikle vores træ/alu-Daylight-serie, så seriens vinduer fremadrettet ikke kun kan fås med energimærke A, hvis man vælger 3-lags glas, men også hvis man vælger med 2-lags glas. Det er ret unikt i branchen, og derfor forventer vi også en stigning i salget på vores Daylight-serie inden for en kort tidsperiode, slutter Jens Sørensen.

-los

Læs mere om Døre & vinduer

20/5 2019

Mest læste


Seneste nyheder