Ajos gør klar til sommereventsAjos-el-teknikeren Per Freddy Christensen efterser en byggestrømstavle.

Ajos gør klar til sommerevents

Roskilde Festival, Kalundborg Rocker og Døllefjelde-Musse er blandt de festivaller og markeder, hvor Ajos tidligere har bidraget med ekspertise

Lige nu er der travlhed hos Ajos med at gøre klar til en række af sommerens festivaler og markeder. Midt i vinterkulden er medarbejderne ved at samle grej til sommerens faste kunder, så der kan komme strøm til lys, lyd og pommes frites kogere.

- Vi samler og tjekker eksempelvis el-tavler, kabler og lysmaster, som bliver brugt meget ved festivaler og markeder. Nogle steder leverer vi også generator, hegn og eksempelvis overkørsler eller en teleskoplæsser til at håndtere deres grej, fortæller entreprisechef Lars Muldbak, Ajos.

Blandt sidste års kunder i sommerlandet er Roskilde Festival, Sølund Musik-Festival i Østjylland og Kalundborg Rocker samt markederne i Dragør og Døllefjelde-Musse.

- Vores centrale kompetence i forhold til sommerevents er el, fordi vi har udstyr i den nødvendige volumen til at klare det meste. Sæsonen for sommerevents er relativt kort, men vi bruger den slags udstyr hele årets rundt på byggepladserne og kan sagtens finde ledig kapacitet i sommerperioden. Det hårdeste træk på den slags udstyr på byggepladserne er naturligt nok om vinteren, siger Lars Muldbak.

-kj

20/1 2017