Aktuelle nyheder - EntreprenørMateriel

Alsidig og kraftfuld hejs skaber Filmby3Den nye bygning - Filmby3 - på havnen i Aarhus nærmer sig sin afslutning takket være Ajos, specialkranen Hup 40-30 og en særlig hejs.

Alsidig og kraftfuld hejs skaber Filmby3

SPONSORERET INDHOLD: Som en del af byggeentreprisen har Ajos leveret en særlig kran og en speciel hejs til udvidelsen af Filmby Aarhus

Del artiklen på

Filmby Aarhus har vokseværk, og opførelsen af en tredje bygning nærmer sig så småt en afslutning. Her spiller Ajos som byggepladsentreprenør en væsentlig rolle i projektet, der forventes færdigt omkring kommende årsskifte.

Byggepladsentreprisen indebærer, at Ajos' medarbejdere var de første på pladsen ved projektets start i august 2018 og samtidig de sidste, som forlader byggeriet efter alle håndværkerne. Alt, hvad der sker på byggepladsen, skal planlægges og koordineres grundigt, og når omstændighederne alligevel flytter på det aftalte, skal der tages hånd om den nye situation.

Det ansvar er lagt i hænderne på Thomas Olesen, projektleder hos Ajos. Det er bl.a. hans opgave, at byggepladsens indretning til enhver tid er optimeret, så alle håndværkere og leverandører kan komme til for hinanden, samt at adgangs- og brandveje ikke er blokerede.

I den forstand er Filmby3 et særligt projekt, idet byggepladsen har et begrænset areal. De mobile byggepladshegn har fået nye positioner et hav af gange, efterhånden som byggeriet skrider frem.

- Der er virkelig ikke meget plads her. Vi har flyttet adgangsvejen ti gange indtil videre. Den fungerer også som brandvej, så alle, som benytter den eks. leverandører, bliver gjort opmærksomme på, at de skal være i stand til at flytte sig hurtigt. Den er i spil hele tiden, siger Thomas Olesen.

Projektleder Thomas Olesen (tv.) og afdelingschef Henrik Clausen fra Ajos i den særlige hejs, som spiller en vigtig rolle i opførelsen af Filmby3.

Pladsen er samtidig lidt speciel, fordi Ajos er repræsenteret med stort set alle sine forretningsområder, forklarer Henrik Clausen, afdelingschef i Ajos:

- Vi har leveret mandskabsfaciliteter, kontormoduler, byggestrøm, opvarmning, hejs og kraner. Vi havde faktisk to kraner med, hvilket er usædvanligt. Den ene var vores nye Hup 40-30, siger han.

Kranen adskiller sig ved hydraulisk at kunne skyde masten yderligere fem meter op. Derved risikerede udlæggerne på de to kraner ikke at støde sammen, når de skulle køre fri for vinden. Ved at have udlæggerne i forskellige højder kunne de to kraner risikofrit være opstillet tættere på hinanden og øge effektiviteten på pladsen. Hup 40-30 arbejdede som pladskran til alle de praktiske løft, idet den kan løfte op til fire tons og op til 1100 kg i spidsen. Den nye kran bistod bl.a. ved monteringen af hovedparten af de 300 vinduer i byggeriet.

Den særlige hejs kan løfte 3200 kg, har en stol-længde på 3,90 m. og kan åbnes fra tre sider.

Ajos har også leveret en særlig hejs til byggeriet i form af Alimak Scando 650. Den er også blevet et vigtigt og pålideligt omdrejningspunkt på projektet, idet den er eneste adgangsvej ind i bygningens seks etager.

- Hejsen er noget specielt, fordi den har en løftekapacitet på 3200 kg, en stollængde på 3,90 m., og den kan åbne fra tre sider. Den bruges til alle medarbejdere, udstyr og byggematerialer, som skal ind i bygningen. Alt går gennem den, siger Thomas Olesen.

Foruden ovennævnte opgaver løser Ajos mange andre opgaver, som f.eks. vagtordning, opfølgning på sikkerhed, rengøring af både mandskabs- og kontorfaciliteter og selve byggeriet samt en række forefaldne arbejder herunder tømrerarbejde.

Læs mere om EntreprenørMateriel

10/10 2019
EntreprenørmaskinerArbejdsteltBelysningBrancheforeningByggepladsindretningByggestrømDræningGummihjulslæsserHavnerenoveringHejsHydrauliske pumperKapsaveKontorvogneKranerLagerhalLandmålingLasereLifteLiftudlejningMaskinstyringMaterielopbevaringMinigraverMinilæsserNaturgenopretningNedbrydnings-robotterNedskæring og demonteringOpvarmningOverdækningOversvømmelserPavillonerPresenningRendegraverRullestilladsSalg af lifteSandafretter til minigraverSaxliftSemimobilkranerStigerStilladserTårnkranerTeleskoplæsserTelthalUddannelseUdlejningVakuumløfterVejesystemerTilføj dit firma her.
Send en mail.